Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationspraktikant til Public Quality

Kom og bring dine kommunikative evner i spil og få et unikt indblik og praktisk erfaring hos et af Nordeuropas førende konsulenthuse. Du har nu mulighed for at blive praktikant i Rambøll Management Consultings underafdelingen Public Quality Solutions. For at blive en succes i jobbet er det afgørende at du har gå-på-mod, er nysgerrig og er en teamplayer. Er du vores nye praktikant til Stakeholder Intelligence Solutions? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores afdeling Public Quality Solutions

Du bliver en del af at dynamisk miljø med en bred vifte af person- og fagligheder. Dit arbejde kommer til at tage udgangspunkt i Rambølls IT-platform Hjernen&Hjertet, som i dag benyttes af mere end 90 danske kommuner til arbejdet med børns trivsel, læring og udvikling.

Du får muligheder for at udvide dit netværk og samarbejde med erfarende og inspirerende kollegaer med forskellige kompetencer og interesseområder. Desuden vil du blive tilknyttet en mentor som følger dig gennem hele praktikforløbet.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver at:

  • Supporterer vores kommunebruger på dagtilbud og skole
  • Udarbejde kunde- og nyhedsbreve med relevant viden for vores kunder
  • Bidrage til opkvalificering af Hjernen&Hjertet
  • Udarbejde og videreudvikle vejlednings- og undervisningsmateriale
  • Researche om forskellige emner og skrive indlæg om hvordan vores værktøjer kan hjælpe dagtilbud og skole
  • Vedligeholde vores hjemmeside med relevante artikler, webinar, netværksmøder m.m.
  • Dit udgangspunkt for konstant udvikling

    Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • At du brænder for at gøre en forskel
  • At du tror på dialog og refleksion baseret på viden
  • At du kommunikerer selvsikkert og at du kan tale i øjenhøjde med pædagoger og lærere
  • At du kan arbejde struktureret og trives med mange bolde i luften
  • At du har styr på detaljerne, og du trives ved at arbejde selvstændigt
  • Et krav er at du har godt kendskab til Office pakken, kan lide at bruge IT og har let ved at sætte dig ind i nye systemer.
  • Perioden løber fra  1. februar 2021 til og med 31. juni 2021 eller efter nærmere aftale. Som udtryk for påskønnelse af det arbejde, du udfører, er der mulighed for at få en erkendtlighed ved siden af din SU i overensstemmelse med SU-loven på området. Der er tale om et fuldtidsforløb, men vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, således at det evt. er muligt at følge et fag ved siden af din praktik. Hvis du har, hvad der skal til, er der endvidere mulighed for en efterfølgende fastansættelse – mange af vores nuværende konsulenter begyndte deres karriere som praktikant eller studentermedhjælper.

    Velkommen til vores Management Consulting division

    Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 600 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

    Rambøll i Danmark

    Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

    Sådan ansøger du

    Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i Louise Kjær Petersen på loup@ramboll.com - kun ansøgning uploadet online, vil komme i betragtning. Ansøg online og vedhæft motiveret ansøgning, CV og eksamensblad.

    Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 05.10.2020.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.