Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kompetent, engageret og ambitiøs konsulent søges til vores afdeling på Vestsjælland.

 

Brænder du for at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet? Trives du med at ringe ud til virksomheder? Kan du etablere job/fleksjob? -så kan JobCare tilbyde dig en spændende og udviklende stilling.

JobCare Sjælland søger en energisk og positiv beskæftigelseskonsulent, der er i stand til at arbejde selvstændigt, tage beslutninger og er resultatorienteret. Derudover skal du besidde gode empatiske evner, være omstilling parat og formå at levere resultater på et højt fagligt niveau.

Hos os skal du være struktureret, da en omskiftelig hverdag er en præmis. Det er tillige vigtigt at du har egen bil og befinder dig godt med at køre en del. 

Vi har brug for en dygtig konsulent, der synes det er spændende og givende at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job.

JobCare tager udgangspunkt i en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang. Det er derfor vigtigt at du mener tværfagligt arbejde er vejen frem og ser muligheder frem for begrænsninger. Vores kerneværdier er Respekt, Ansvar og Resultater.

 Du har erfaring med følgende:

At arbejde med sårbare mennesker med komplekse problemstillinger i beskæftigelsesregi
At arbejde selvstændigt
At etablere jobs, også på særlige vilkår

At lave opsøgende kontakt til virksomheder med henblik på ansættelser
At dokumentere dit arbejde skriftligt

Er rutineret bruger i Office-pakken og VITAS

Er velformuleret i dansk mundtlig og skriftlig - kan du andre sprog er det blot en fordel

Som medarbejder og kollega er du:

  • Engageret, fleksibel og i besiddelse af et højt drive
    • Vant til at navigere i en omskiftelig hverdag
    • Udadvendt, handlekraftig og motiverende overfor samarbejdsvirksomheder og andre samarbejdspartnere
    • Vant til at være på farten dagligt i en selvstændig hverdag
    • Struktureret og kan jonglere med flere bolde samtidig
    • Nysgerrig og opsøgende


Vi har kontor i Slagelse og varetager opgaver flere steder i Kbh. området og øvrige Sjælland.

Du vil blive ansat i en fuldtidsstilling med aflønning i forhold til kvalifikationer. Kørsel afregnes efter statens takster. Vi tilbyder sundhedsforsikring, et positivt arbejdsmiljø og engagerede kollegaer med høj faglighed.

JobCare har siden etableringen i 2000 haft en stabil og solid vækst. Væksten bygger på viden og erfaring, som er afgørende for JobCare. Vi ansætter kun specialister med erfaring fra området.

Har du lyst til at være med på holdet?
Så fremsend ansøgning og CV mærket ”Vestsjælland” til mail: Frederiksberg@job-Care.dk

Vi indkalder løbende til samtaler og stillingen bliver besat når vi har den rette til jobbet.

www.jobcare.dk

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.