Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kompetent og tillidsskabende planlægger til Ældrecenter Lundgården

Ældrecenter Lundgården søger en dygtig, engageret og tillidsskabende planlægger til en fast stilling på 26-28  timer pr. uge. Der må påregnes arbejde i plejen.
Der ansættes efterfølgende en hjælpeplanlægger.
 
Ældrecenter Lundgården har 48 beboere fordelt på to afdelinger. En nyetableret Demensby med 30 boliger og et somatiske afsnit med 18 boliger.
 
Vi arbejder ud fra vores kerneopgave ”At beboeren får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv” med hovedvægt på nærvær, samvær og omsorg samt sociale aktiviteter, hjælp til selvhjælp og med respekt for den enkeltes centrale værdier.
 
Vi har netop afsluttet vores projekt omkring Ældrecentres udviklingsplan, hvor der er blevet udarbejdet en flot og velbeskrevet håndbog, der skal medvirke til at understøtte alle de tiltag, der er på Hjørring Kommunes Ældrecentre.
 
Hjørring kommune ønsker ligeledes at tilbyde demente borgere de bedste forhold, og har netop holdt indvielse af Lundgårdens Demensby, hvor der de næste 1½ år, skal høstes viden og erfaringer omkring det fælles projekt med en aktivitets og boligdel for borgere med demens. 
 
Vi søger nu en planlægger, der

   • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller med anden relevant uddannelse
   • Kan skabe tydelighed og kontinuitet omkring vagtplanlægning – og mestrer langtidsplanlægning
   • Er serviceminded i en travl og uforudsigelig hverdag og kan bevare roen, overblikket og ikke mindst den anerkendende, respektfulde tilgang til kollegaer, samarbejdsparter og ledelse
   • Kan sikre, at vagtplanen afstemmes i forhold til de tildelte ressourcer, har budgetforståelse, så der er sammenhæng til økonomi og effektivitet i samarbejde med afdelingsleder
   • Har kendskab til omsorgssystem CARE og har flair for at lære og tilgå nyt indenfor IT systemer, så IT er dit arbejdsredskab
   • Kan modtage, kontrollere og koordinere ønsker om frihed efter gældende overenskomst og holde tjenesteplanerne ajourførte
   • Kan modtage og registrere syge-/raskmeldinger, indkalde og planlægge afløsning herfor


Ansøgningen skal indeholde oplysninger om: 

   • Hvorfor du ønsker at søge
   • Erfaring og interesse for planlægger opgaven


Vi tilbyder:

   • Fagligt engagerede ledere og kollegaer, der gerne vil prøve nye ting og gå nye veje
   • Et lærende og udviklende miljø med gode muligheder for kompetence-udvikling

 
Praktiske oplysninger:

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.
 
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Finn Bernhard tlf. 41 22 52 11 eller ass. afdelingsleder Gitte Nørgaard Sørensen tlf. 72 33 52 02

Din ansøgning og dit CV sender du elektronisk til os ved at klikke på "Send ansøgning".
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her