Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kompetent pædagog søges til Vipperød Børnegård

Kompetent pædagog søges til Vipperød Børnegård – 37 timer pr. uge.

Vipperød Børnegård er en integreret institution med 7 grupper, hvoraf de tre rummer vuggestuen. Vi ligger i et familievenligt og naturskønt område og råder over nogle helt fantastiske rammer for pædagogisk udfoldelse.

Vi er en dynamisk personalegruppe med ambitioner om at omsætte trygge rammer og nærvær til læring og trivsel for de mange forskellige dejlige børn vi dagligt har tæt inde på livet.

Vi ved, at et skarpt fagligt blik og en målrettet indsats er afgørende for, at vi kan lykkes med vores ambitioner om at gøre en afgørende forskel. Derfor øver vi os hele tiden på at være undrende, nysgerrige og inddrage faglig refleksion som rodfæstet del af vores pædagogiske praksis.
 
Vi søger en fagligt kompetent kollega der:

  • arbejder reflekteret, målrettet og systematisk,
  • er kompetent både på skrift og i tale,
  • på et teoretisk grundlag kan identificere udviklingspotentiale, iværksætte handling og vurdere effekt samt justere pædagogisk praksis,
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer,
  • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ til samarbejde for at skabe de bedste resultater,
  • er løsnings- og helhedsorienteret – også i komplekse spørgsmål,
  • arbejder sikkert på forskellige IT-platforme – såvel pædagogisk som administrativt,
  • er nysgerrig på andres perspektiver og kan se værdien af at lytte opmærksomt,
Og så gør det ikke noget, hvis du samtidig er efteruddannet som f.eks. sprogvejleder på diplomniveau eller har anden relevant faglig efteruddannelse.

Du kan besøge vores hjemmeside her: https://dagtilbudkildedam.holbaek.dk

Spørgsmål i forbindelse med ansøgningen kan rettes til pædagogisk leder Flemming Olesen på mail: fvo@holb.dk eller på mobil: 72 36 81 55

Ansøgningsfrist: 21. februar 2018
Tiltrædelse: 1. marts eller snarest muligt herefter
Samtaler afholdes: 28. februar 2018 efter kl. 17.00

Ansættelse efter gældende overenskomst og aftale om ny løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her