Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kompetent vuggestuepædagog til Duetten

Vi søger en pædagog, som bærer et medansvar i forhold til at løfte den pædagogiske kerneopgave.

Vær med til at sætte dit præg på hverdagen, hvis

  • du er en teamplayer og vil arbejde med anerkendende følgeskab
  • du brænder for vuggestuepædagogik og evner at sætte din faglighed i spil sammen med dine kolleger og forældregruppen
  • du har interesse for udeliv og måske har erfaring med at tilrettelægge små pædagogiske forløb i naturen
  • du er frisk på at give et nap med på de andre stuer eller i børnehaven, når der er brug for det
  • du kan deltage i ca. 10 årlige aftenmøder eller forældrearrangementer

Stadig interesseret – så læs videre her.

Duetten er en integreret 0-6 års institution med 44 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Vi bor på to selvstændige matrikler med få minutters gang fra hinanden. Vi er en del af Klynge D, Radius i Vanløse/Brønshøj. De andre institutioner i klyngen hedder Drivhuset, Børnehuset Mundi, Eventyrlandet og Molevitten.

I klynge D Radius vægter vi et bredt samarbejde på tværs af enhederne højt. Vi arbejder med anerkendelse og følgeskab, da det er fundamentet for vores pædagogiske arbejde. Ydermere praktiseres samarbejdet ved at have faglige udvalg på tværs af enhederne. I vores Klyngeudvalg arbejder vi blandt andet med sprog, krop og bevægelse og forældrepartnerskab.

Hos os skal alle børn mødes af omsorgsfulde voksne, hvor der i trygge rammer og i samarbejdet mellem forældre, kolleger og ledelse, skabes gode betingelser for læring og udvikling. Det er den voksne, som har definitionsmagten og er ansvarlig for kvaliteten i relationen. Så dine øjne ”bestemmer”, hvordan barnet oplever sig selv.

Vi er her for børnenes skyld og alt, hvad vi foretager os i arbejdet, skal have betydning for de mål, vi har sat os – både som klynge, som enhed og for det enkelte barn. Pointen med at arbejde systematisk og struktureret er at skabe de bedste betingelser for det enkelte barns udvikling og mulighed for at blive livsduelig.

Du skal være nysgerrig på at blive fagligt klogere på dig selv og dine kollegaer. Det er i samarbejdet, vi lykkes med at skabe de bedste betingelser for børnenes liv i Duetten.

Vi lægger vægt på, at du tager medansvar for at være ”ressourcedetektiv” og er med til at bidrage konstruktivt til at udføre kerneopgaven. Alle uddannede pædagoger kan søge denne stilling, men det er en fordel, hvis du har erfaring med 0-6 års området.

Vi tilbyder

  • Et tæt dagligt samarbejde på tværs af stuerne
  • Røgfri arbejdsplads
  • Frugtordning til personalet
  • Mulighed for faglige udfordringer og sparring både internt i Duetten og eksternt i klyngen
  • En lille vuggestueafdeling i et trygt miljø og med et godt arbejdsklima
  • Et tæt forældrepartnerskab

Hvis ovenstående er noget, der vinder genklang hos dig, så kontakt pædagogisk leder Kasper Kjær på 2163 6242 for en uforpligtende snak og rundvisning i vuggestuen.

Stillingen er på 36-timer ugentligt og ønskes besat den 15. oktober 2020 eller snarest derefter.

Løn efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune.

Skriv i din ansøgning, hvordan du aktivt forholder dig til ovenstående.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 22. september 2020.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.