Gem job

Konditor / bager til barselsvikariat

Er du faglært bager og/eller konditor med nogle års erfaring indenfor faget? Har du samtidig stor erfaring med bagning af brød og kager samt fremstilling af desserter og søde sager? Er du morgenfrisk, kreativ og kvalitetsbevidst? Så er du måske den nye medarbejder vi søger til vores personalekantine på M.P. Allerups Vej i Odense SØ.

Sådan er Compass Group FS Denmark

Compass Group driver personalekantiner for mange af Danmarks kendte virksomheder. Maden er hjemmelavet, og vi har fokus på duft, smag, farver, sæson, variation, økologi og sundhed. Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne laver vi mad fra bunden.

Godt brød, delikate kager og desserter – det er lige dig!

Du er helt i dit es, når du selvstændigt står for bagning af brød, kager og desserter med høj kvalitet i både smag og udseende. Du forstår at kvaliteten giver smagen et ekstra løft.

Hvad indebærer sådan et job …

Glæd dig til en spændende arbejdsplads med fokus på kvalitet, et meget højt serviceniveau over for vores daglige gæster – og plads til familieliv:

  • En tidsbegrænset stilling i et barselsvikariat på fuld tid (37 timer). Du skal arbejde mandag til torsdag fra kl. 6.00 - 14.00, fredage fra kl. 6.00 til 13.30 (fri i weekender)
  • Du får ansvaret for bagning af brød og kager samt desserter og søde sager til både morgen- og frokostserveringerne. Du vil også skulle udfylde menuskilte og ajourføre madspild (foregår på PC og på engelsk)
  • Et job hvor dine kvalifikationer og høje faglige niveau kan være med til at udvikle dig selv, dine kolleger og serveringerne på buffeten.
  • Du kommer til at bage brød og kager af meget høj kvalitet.
  • Du har viden om brød og kager fra hele verden.
  • Du er stolt over at arbejde med bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd.

Kort og godt om dig og dit nye job

  • Du er faguddannet bager og/eller konditor og har nogle års erfaring inden for faget.
  • Du er kvalitetsbevidst og forstår at planlægge din arbejdsdag, således at du er på forkant med arbejdet nogle dage frem i tiden
  • Du er i stand til at arbejde med opskrifter, og stadig fokusere på kvalitet
  • Du har logisk sans, god udnyttelse af råvarerne og så har du ikke mindst sans for detaljer og det flotte udtryk i både brød, kager og desserter
  • Du leverer et konstant kvalitetsprodukt, hvor kontinuitet er i fokus
  • Du er en serviceminded kollega, der medbringer godt humør, selvstændighed, og så tør du tage ansvar
  • Du forstår og taler dansk og engelsk
  • Du skal fremvise straffeattest

Sådan er din nye arbejdsplads

I køkkenet er vi 7 servicemindede og kreative kolleger. Vi har et højt service-niveau, vi hjælper hinanden, har en god hold-ånd – vi kæmper altid for at blive bedre, at yde vores bedste for gæsten. Vi har en god tone og et godt humør. Vi elsker at lave god mad og glæder os hver dag til at give vores ca. 170 spisende gæster en god oplevelse - pga. Covid-19 er vores antal daglige gæster lige nu dog kun omkring 30-40 personer. Det er meningen, at vi over tid skal til at servicere 300-350 spisende gæster.

Bemærk, at kun ansøgere, der opfylder kravene, kommer i betragtning til stillingen.

Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale
Ansøgning: Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" i kolonnen til højre i denne annonce.Følg os også på Facebook og Instagram ved at søge på @foodandcodk
Ansøgningsfrist: Snarest muligt


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Bagersvend søges

Wienerbageriet Døckerslund/ Jan Verner Hansen

Odense C
Vi mangler en dygtig bagersvend til vores bageri. Du skal kunne dit håndværk og kunne arbejde selvstændig. Primære arbejdsopgaver : Dejproduktion, wienerbrød og bløddej. Arbejdstid : mandag til torsdag fra kl.: 03:30 fredag fra kl.: 03:00 Fast weeke...
Indrykket:9. april 2021
Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Bagersvend søges

Wienerbageriet Døckerslund/ Jan Verner Hansen

Odense C
Vi mangler en dygtig bagersvend til vores bageri. Du skal kunne dit håndværk og kunne arbejde selvstændig. Primære arbejdsopgaver : Dejproduktion, wienerbrød og bløddej. Arbejdstid : mandag til torsdag fra kl.: 03:30 fredag fra kl.: 03:00 Fast weeke...
Indrykket:9. april 2021