Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Konstruktionsingeniør - Aalborg




A-Consult er førende europæisk udbyder af betonelementtanke til bred anvendelse inden for landbrug, fiskeri, miljø- & energisektoren. Koncernen består af selskaber i Danmark, England og Tyskland, hvorfra kunder i et større antal europæiske lande betjenes. Høj fleksibilitet og tilpasningsevne, hurtig omsætning af idéer til fysiske produkter, samt brug af optimerede konstruktionsprincipper og effektive byggemetoder udgør grundlaget for en høj værdiskabelse og service for kunderne.

JOBBESKRIVELSE
Med reference til teknisk chef Rune Toft får du medansvaret for dokumentation, udvikling og industriel optimering af koncernens for- og efterspændte betonelementtanke, der anvendes på små og store anlægsprojekter i ind- og udland. Du får en central rolle internt som sparringspartner og rådgiver for landechefer, sælgere og projektledere. Samarbejde med kunder, rådgivende ingeniører, faste betonelementproducenter og andre nøgleleverandører udgør en vigtig del af dit daglige virkefelt. Du bliver ligeledes medansvarlig for at skabe et optimeret og veldokumenteret grundlag for fremstilling/levering og montering af virksomhedens produkter.

FAGLIG PROFIL
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring fra lignende stilling inden for betonbranchen og/eller er rådgivende ingeniør. Som person arbejder du systematisk og målrettet. Din statiske forståelse og tekniske kompetencer er på et højt niveau, og du trives med at omsætte teori og idéer til praksis i form af fysiske konstruktioner og produkter. Du har kendskab til og viden om lignende konstruktioner i beton med varierende belastninger. Du har dokumenteret erfaring med såvel interne som eksterne kontakt- og berøringsflader. Du kan håndtere selv vanskelige og pressede situationer, hvor du optræder med rutineret autoritet. Du er en habil IT bruger med særlig force i statiske beregninger. Du har gode sproglige færdigheder og behersker engelsk og gerne tysk på forhandlingsniveau.

PERSONLIG PROFIL
Du er energisk, let at omgås, har ordenssans og arbejder struktureret og systematisk. Du ønsker at præge dagligdagen, og har et stort ejerskab, til det du laver. Du er kunde- og forretningsorienteret. Du har let ved at skabe dig overblik – selv i komplekse opgaver og problemstillinger. Du optræder som ambassadør for A-Consult i enhver henseende. Du er troværdig og ordholden – overholder aftaler og er ansvarsbevidst. Du har en målrettet og præcis kommunikationsform – i både skrift og tale. Du er bevidst om værdien i et konstruktivt samspil med den øvrige organisation. Du har let til smil, bruger humoren i dit motiverende virke og skaber en god stemning omkring dig.

VI TILBYDER
En spændende og selvstændig stilling i en meget dynamisk virksomhed. Store muligheder for både personlig som faglig udvikling. Uformelt arbejdsmiljø - uhøjtidelig omgangstone. Arbejdssted i kompetencecenter Aalborg og med hyppig kontakt til kontorerne i Skive, Tyskland og England.

ANSØGNING
UnikRecruitment bistår A-Consult ved denne rekrutteringsopgave. A-Consult vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For nærmere information om A-Consult henvises til hjemmeside www.aconsult.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her