Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Konstruktionsingeniør med +5 års erfaring inden for nybyggeri til tegnestuen i København

Vi har travlt på tegnestuen og søger derfor en erfaren, alsidig og selvstændig konstruktionsingeniør med mere end 5 års erfaring til vores konstruktionsteam på 17 personer i København.

Om stillingen:
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du får din hverdag på tegnestuen i København og hvor du vil få rollen som disciplinleder for konstruktioner, ofte gennem alle byggeriets faser fra skitseprojekt til tilsyn. Hovedparten af vores projekter har en størrelse på ca. 5.000 – 11000 m2, men vi har også større og mere komplicerede projekter.
Opgaverne kommer til at bestå af en række opgaver inden for bygningskonstruktioner - Primært nybyggeri:

  • Projektering af nybyggeri inden for den private og almene sektor. 
  • Udarbejdelse af statisk dokumentation og arbejdsbeskrivelser.
  • Opgaver inden for nybyg er pt primært skivebyggerier i beton og stål, men vi behov for en konstruktionsingeniør med stor omstillingsparathed, da andre opgaver kunne omhandle fx træbyggerier og bæredygtige løsninger, hvor der skal tænkes kreativt.
  • Udførelse af tilsyn.
  • Har du lyst til endnu større variation i din dagligdag vil det eventuelt være muligt at kombinere med opgaver inden for renovering.

Om dig:
Vi forventer, at du har evnerne til at sikre fremdrift på egne opgaver og lysten til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger. Konkret forventer vi, at:

  • Du har mindst 5 års erfaring som konstruktionsingeniør.
  • Du kan agere som disciplinleder inden for alle byggefaser fra ide til udførelse og tilsyn. Du har erfaring med nybyggeri inden for alle byggeriets faser.
  • Du har erfaring med nybyg. Du har erfaring med beregningsprogrammer, BIPS beskrivelsessystemer, og til gældende normer og standarder.
  • Du begår dig hjemmevant i tværfaglige projekter og grænseflader i forhold til teknikfag.
  • Du kan kommunikere tydeligt i tale og skrift til forskellige bygherrer på dansk.
  • Du har en positiv tilgang til menneskerne omkring dig; du lytter til dine samarbejdspartnere og søger kompromiser, hvor det er nødvendigt - dog har du også handlekraften til at føre egne initiativer igennem.
  • Hvis du ikke allerede er certificeret statiker, har du sandsynligvis et ønske om at blive det inden for en kort årrække.

Sådan ansøger du

Lyder vi som et potentielt match? Så upload hurtigst muligt dit CV og din ansøgning, hvor du beskriver din motivation for jobbet, og hvordan du ser dig selv bidrage til Oluf Jørgensen A/S.
Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Du kommer til at referere til afdelingsleder Hanne Eiland. Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Hanne på tlf.: 5075 0636.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.