Konsulent i vikariat til vækstteamet, Regional Udvikling, Regionshuset i Sorø




Vil du være med til at skabe gode betingelser for vækst og beskæftigelse i Region Sjælland? Har du lyst til at gøre din indflydelse gældende i en politisk organisation tæt på topledelsen og beslutningerne? Så kunne en stilling i Region Sjællands afdeling for Innovation & Vækst være noget for dig.

I Innovation & Vækst er vi 40 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe vækst og beskæftigelse i Region Sjælland. Vi fokuserer på at skabe vækst i vores virksomheder, at fremtidssikre arbejdsstyrken og at forbinde regionen med kollektiv trafik, bredbånd og asfalt. Vi er en del af virksomhedsområdet Regional Udvikling, hvorfra vi løser opgaverne i tæt samspil med kommunale, regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Barselsvikar til vækstteamet

En af vores dygtige konsulenter skal på barsel og vi har brug for en barselsvikar. (der er dog gode muligheder for fastansættelse). Du skal være med til at understøtte Region Sjællands vækst- og udviklingsstrategi, der sætter ambitiøse mål for, hvordan vi skaber attraktive vilkår for vækst og beskæftigelse i Region Sjælland.

Vi har brug for en kandidat – gerne nyuddannet – til vores Vækstteam, som arbejder med at styrke rammebetingelserne for vækst bl.a. gennem at styrke rammebetingelserne i Region Sjælland fx ved at styrke innovation og grøn omstilling.

Som en fast del af arbejdet skal du løbende betjene vores politikere og fx udarbejde sagsfremstillinger til Regionsrådet og Vækstforum Sjælland.

I Innovation & Vækst gør vi en dyd ud af at arbejde på tværs af opgave- og fagfelter. Derfor kan du komme til at løse opgaver, som ikke direkte relaterer sig til dine kerneopgaver.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant kandidatuddannelse som fx Cand.scient.adm. eller Cand.scient.pol.
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Er i stand til at arbejde relationelt med komplekse emner på alle niveauer i de politiske og administrative systemer med henblik på at nå fælles mål
  • Har politisk tæft og gode diplomatiske evner
  • Er generalist, der kan arbejde med mange forskellige opgavefelter
  • Har lyst til at arbejde sideløbende med mange forskellige opgaver
  • Kan formulere dig kort og præcist
  • Gør en dyd ud af at overholde deadlines

  • Vi lægger vægt på, at du
  • Udviser stort ejerskab til dine opgaver og kan følge dem til dørs
  • Har engagement og gennemslagskraft
  • Trives i en travl og omskiftelig hverdag med mange deadlines og skiftende dagsordener
  • Kan fokusere på detaljen, mens du bevarer overblikket
  • Sætter pris på højt humør og samarbejde om at udvikle Region Sjælland

  • Vi holder til i Regionshuset i Sorø. Der er gode transportmuligheder hertil – det tager kun 47 minutter med toget fra såvel Odense som København – og mange af dine kolleger bruger togturen til at arbejde i.

    Ansættelsesvilkår

    Du ansættes på fuld tid pr. 01.05.18 og aflønnes efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

    Ansøgningsfrist 04.03.18

    Øvrige oplysninger

    Det er forventningen, at 1. ansættelsessamtale afholdes 12.03.18 og en evt. 2. samtale afholdes 19.03.18.

    Om Region Sjælland
    Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her