Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Konsulent med flair for projektstyring og IT

Tårnby Kommunes Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariat søger en konsulent med tiltrædelse pr. 1. juni 2021. Sekretariatet har det overordnede økonomiske ansvar for forvaltningens driftsbudget på 1,2 mia. kr., som bruges på ældre-, sundheds-, handicap- og beskæftigelsesområdet. Vi er pt. syv medarbejdere i sekretariatet. Sekretariatet har stor selvstændighed til planlægningen af sine arbejdsopgaver, hvoraf nogle er et fælles anliggende, som løses sideløbende med mere individuelle projekter og analyser.


Vi forventer, at:

Vores kommende kollega kan svare "ja" til flest mulige af nedennævnte egenskaber:

  • Har erfaring med projektarbejde og/eller projektstyring.
  • Er vedholdende og løsningsorienteret.
  • Har flair for IT og digitalisering.
  • Er humørfyldt og initiativrig.
  • Har stærke samarbejds- og formidlingsevner.

Vi kan tilbyde dig:

En centralt placeret stilling under forvaltningsledelsen, hvor omgangstonen er fri og resultater er noget, vi skaber sammen. Der er store muligheder for at præge jobbet, men hovedopgaverne vil være:

  • Projektarbejde og styring.
  • Implementering og udvikling af digitale løsninger.
  • Implementering af udvikling og automatiseringsløsninger.
  • Opfølgning og styring af forvaltningens IT-puljer.
  • Diverse opgaver forbundet med GDPR.

Uddannelse/baggrund

Du kan have en baggrund som DJØF'er, kommunalt uddannet eller administrationsbachelor. Du kan have flere års erfaring eller være relativt nyuddannet. Det afgørende er erfaring med projektarbejde og lyst til at arbejde med projekter og digitale løsninger på de kommunale velfærdsområdet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Løn efter dine kompetencer og gældende overenskomst. Hvis ansøgers kvalifikationer passer til en specialkonsulent, vil man blive placeret i den overenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.


Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til sekretariatsleder Lise Fauerby, telefon 3247 1803 eller e-mail lfa.as@taarnby.dk.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 28. april 2021. De indkaldte ansøgere vil blive bedt om, at løse en case forud for ansættelsessamtalen.


Ansøgning:

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.