Konsulent til Center for Sundhed

Er du vores nye konsulent til Moderniseringsudvalget på Speciallægeområdet? Region Hovedstaden søger en konsulent til et barselsvikariat i det regionale moderniseringssekretariat for Moderniseringsudvalget i Enhed for Praksisoverenskomster, Center for Sundhed.  
 

Moderniseringsudvalget er nedsat i henhold til Overenskomsten om Speciallægehjælp med henblik på at understøtte den faglige udvikling og arbejdet med kvalitetssikring og –udvikling i speciallægepraksis.  

 

Dine opgaver  

Dine opgaver omfatter primært sekretariatsbetjening af Moderniseringsudvalget. Arbejdet består bl.a. af:

  • udarbejdelse af kommissorium ved nedsættelse af arbejdsgrupper i forbindelse med moderniseringerne af de enkelte praksisspecialer
  • analysering og belysning af faglige områder inden for speciallægeområdet
  • udarbejdelse af skriftlige beslutningsoplæg
  • overenskomstfortolkning
  • facilitering af arbejdsgrupper og mødeafholdelse
  • udarbejdelse af moderniseringsrapporter i fagligt samarbejde med nedsatte arbejdsgrupper på speciallægeområdet i praksissektoren

Dine arbejdsopgaver vil bære præg af projektarbejde, men du kan også inddrages i mere driftsorienterede opgaver.  

 

Det regionale moderniseringssekretariat arbejder selvstændigt, og du skal trives med selvstyring og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver.  

 

Det regionale moderniseringssekretariat for Moderniseringsudvalget er et interregionalt sekretariat, som varetager alle landets regioners interesser på området. Sekretariatet arbejder derfor tæt sammen med alle regioner samt Danske Regioner i forbindelse med moderniseringer af praksisspecialerne.  

 

Hvilke kvalifikationer ser vi gerne hos dig?  

Du har en akademisk uddannelse inden for sundhedsområdet f.eks. folkesundhedsvidenskab. Du har en stor viden inden for det danske sundhedsvæsen, er analytisk og kan overskue komplicerede problemstillinger. Du evner hurtigt at tilegne dig faglig viden herunder overenskomster og lovgivning.
 
Derudover forventer vi, at du:  

  • har flair for tal og et godt kendskab til Excel  
  • formulerer dig godt til forskellige målgrupper – både skriftligt og mundtligt  
  • trives med at arbejde selvstændigt men kan også arbejde i teams  
  • har kendskab til projektledelse og tilrettelæggelse af projektarbejde  
  • er udadvendt og god til at samarbejde med andre faggrupper  
Det er en fordel, hvis du har kendskab til praksissektoren samt kvalitetsudvikling.  


Hvad kan vi tilbyde dig?  

En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede, hjælpsomme kolleger, og hvor faglighed er i højsædet.  

Vi tilrettelægger arbejdet fleksibelt og løser opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre.  

 

Vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling samt lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv.  

 

Hvem er vi  

Region Hovedstaden er en politisk styret organisation med flere administrative centre. Center for Sundhed har ca. 250 medarbejdere fordelt på forskellige lokationer. De fleste er dog samlet på Regionsgården i Hillerød, som også bliver dit arbejdssted.
 
Center for Sundhed har ansvaret for sundhedsområdet bl.a. for hospitalsplanlægning, psykiatrivirksomheden, akutberedskabet og overenskomsterne på praksisområdet.  

 

Du vil blive ansat i Enhed for Praksisoverenskomster, hvor vi er 19 medarbejdere, som beskæftiger os med praksisområdet, som omfatter overenskomster for speciallæger, alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer samt fodterapeuter.

 

Læs mere om os her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/denAdministrativeRegion/Center-for-Sundhed/Sider/default.aspx
  Løn-og ansættelsesforhold    Stillingen er på 37 timer, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.   
Ansættelsesperiode:1. april 2018 – 31. marts 2019.   
 
Yderligere oplysninger   
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chefkonsulent Anna Marie Rahbeck Schmidt på tlf. 3866 5390 eller enhedschef Bettina Skovgaard på tlf. 3866 5000.   
 
Ansøgningsfrist   
Ansøgningen skal være os i hænde senest 01.03.2018. Vi forventer at afholde samtale den 12. marts 2018. Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til os via vores online ansøgningsfunktion.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.   


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:16. februar 2018
Udløbsdato:11. marts 2018

Vejingeniør til Vej og Trafik

Frederikssund Kommune

Hillerød
Vil du være en del af teamet Vej og Trafik et fagligt team med godt arbejdsmiljø.Dine ansvarsområder bliver at arbejde med trafiksikkerhed, anlæg af cykelstier f.eks. Kulhusstien og andre anlægsprojekter. Møder med borgere og besvarelse af henvendel...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Tillidsskabende medarbejder til analyser og kontrol af deleøkonomisk aktivitet i den kommende Skattestyrelse

SKAT

Halsnæs
Vil du bidrage med dine kompetencer inden for sagsbehandling og kontrol, hvor du med høj juridisk faglighed, stort engagement og professionalisme kan løse opgaver inden for skatte- og momsområdet? Har du en baggrund inden for skat og moms, eller kan...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:8. marts 2018

Vil du være byggesagsbehandler i Hørsholm Kommune?

Hørsholm Kommune

Hørsholm
Vi søger en byggesagsbehandler til Team Byg Hvad får du? Vores kollega har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kollega til en fast stilling som byggesagsbehandler i Hørsholm Kommune. Dine sager vil indeholde større eller mindre faglig ud...
Indrykket:29. januar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Akademisk sagsbehandler til koordination, planlægning og opfølgning i Forsvaret

Civile stillinger

Kunne du tænke dig at arbejde med komplekse forretningsprocesser og brænder du for at arbejde med opfølgning og koordinering, er du måske vores nye sagsbehandler i Datasektionen ved Kapacitetsansvarlig Luftsystemer, Værnsfælles Forretningsområde i F...