Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontaktpædagog til Børne- og Familiehuset

Center for Børn og Familie har én ledig stilling som kontaktpædagog i Børne- og Familiehuset, Sagavej til besættelse senest pr. 1. februar 2021.

Børne– og Familiehuset, Sagavej er et socialpædagogisk dagbehandlingstilbud, der retter sig mod børn (5-13 år) og familier, som i kortere eller længere perioder befinder sig i en belastet situation.

Der er tilknyttet 9 pædagoger og en leder til huset, som pt. er normeret til 18 fuldtids pladser.

Børne- og Familiehuset er åbent alle hverdage efter skoletid.

Åbningstiden herunder antallet af aftener, hvor huset er åbent, kan variere alt efter hvilke børn der er indskrevet i huset.

I Børne- og Familiehuset er det de voksnes opgave at:

  • Støtte barnet i dets rolle i hjemmet
  • Støtte barnet i forhold til social adfærd og omgang med jævnaldrende
  • Støtte og fastholde barnet i skoletilbud og fritidsliv
  • Inkludere barnet i normalområdet
  • Samarbejde med forældrene omkring barnet og barnets udvikling
  • Støtte forældrene til at håndtere familiens vanskeligheder
  • Støtte forældrene i samarbejdet med barnets skole, institution og andre relevante personer omkring barnet.

I dagligdagen lægger vi vægt på at etablere trygge, stabile og forudsigelige rammer og arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til både børn og forældre.

Arbejdstiden er på 37timer/ugentligt og vil primært ligge eftermiddag/aften.

Der vil kunne forekomme weekendarbejde.

Vi ønsker:

  • At du er uddannet pædagog
  • At du har erfaring med at arbejde med børn/familier
  • At du er engageret, har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • At du er opsøgende i forhold til at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring barnet/familien såvel internt i Center for Børn og Familie samt med skoler og andre eksterne samarbejdspartnere.
  • At du er fleksibel ift. arbejdstid og opgaver
  • Har kørekort

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.  

Kørekort til personbil er et krav.

Ansættelsen er pr. 01-02-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 22-11-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt "Uge 49"

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Salinas på 56924292 eller 30182085.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.