Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontaktperson søges til døvblind kvinde i Grindsted

Har du lyst til at arbejde seks timer om ugen for en ældre kvinde, som er stærkt svagtseende og har nedsat hørelse? Har du empati og forståelse for at arbejde med ældre mennesker? Så er dette måske noget for dig.

Kvinden bor i Grindsted og har behov for en kontaktperson, der bor i byen og er meget fleksibel.

Arbejdstiden vil ligge på hverdage, og arbejdet vil foregå både i og uden for hendes hjem.

Dine opgaver vil være

  • ledsagning på gåture med synstolkning (beskrivelse af omgivelserne)
  • ledsagning ved indkøb, lægebesøg m.m.
  • at være bindeled til omgivelserne
  • læsning af post og hjælp til notering af aftaler.

Derudover er kvinden bevilget 60 ekstra timer årligt, som kan anvendes til uforudsete arrangementer.

Vi forventer, at du

  • er psykisk robust
  • kan formulere dig tydeligt
  • har tålmodighed
  • er god til at formidle og til beskrive omgivelserne
  • er villig til at deltage i kurser og møder i CFD’s regi.

Er du flexjobber, pensionist eller efterlønner, er det ingen hindring for at søge stillingen.

Læs mere om kontaktpersonordningen her: https://www.cfd.dk/raadgivning/doevblindekonsulenter/stoettemuligheder

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Eva Oltmann på 2427 1709. Aflønning aftales med Billund Kommune.

Ansøgning sendes til døvblindekonsulent Eva Oltmann på mail eo@cfd.dk.

Sidste frist for ansøgning er mandag den 12. februar 2018.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 23. februar 2018, er stillingen besat til anden side.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her