Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontaktperson - Tårnby

På vegne af Tårnby kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til kvinde med kombineret høre- og synsnedsættelse. Kvinden bor på et plejecenter. Der er tale om timelønnet deltidsarbejde.

Kvinden er bevilget kontaktperson 6 timer ugentligt, og råder derudover over 200 puljetimer årligt. Puljetimerne kan kvinden benytte ad hoc henover et år, når behov for ekstra timer opstår. De 6 faste timer fordeles på 2 af ugens hverdage – typisk indenfor tidsrummet kl. 11-15. Puljetimer kan ligge i dagtimerne på alle ugens dage, hvorfor der kræves en vis fleksibilitet.

Arbejdsopgaverne vil primært foregå i kvindens hjem, men der kan også være tale om ledsagelse til hospitalsbesøg og lignende. Arbejdet kræver, at du er interesseret i at indgå i tæt samspil med et andet menneske, har empati og et ønske om at hjælpe et menneske med dobbelt sansetab. 

Arbejdsopgaverne er følgende:

  • Oplæsning af bøger, breve, medlemsblade m.m. 
  • Orientering om dagligdagen på plejecentret
  • Bringe information om hverdags- og samfundsliv
  • Støtte til at sorterer og håndterer personlige papirer, regninger og lign.
  • Kommunikationsstøtte, synsbeskrivelse og bindeled til omgivelserne i relevante situationer.
  • Hjælp til telefonopkald til egen læge, hospital, m.m.
  • Kommunikationsstøtte, synsbeskrivelse og ledsagelse ved besøg hos egen læge, hospital, audiologisk afdeling m.m.
  • Ledsagelse og synsbeskrivelse ved gåture på plejecentret og i nærområdet.

Oplæring sker ved borgeren selv og gennem instruktion, undervisning og supervision af CFD Rådgivningen. Som kontaktperson vil du således blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage.

 Vi forventer af dig som kontaktperson, at du:

  • er moden og robust 
  • er stabil og ansvarsbevidst  
  • er god til at formidle, og taler et klart og tydeligt dansk
  • er åben for at lære nyt f.eks. at synsbeskrive 
  • kan indgå i tæt samspil og samarbejde med kvinden herunder modtage instruktion fra hende
  • anerkender, rummer og støtter kvinden, når hun bliver frustreret over sit dobbelte sansetab.

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. 

Har du spørgsmål kontakt døvblindekonsulent Stine Jensen på stj@cfd.dk eller 4439 1373. 

Send gerne en mail med dit telefonnummer og du vil blive ringet op hurtigst muligt. Ansøgning og CV kan fremsendes samme mailadresse. Aflønning aftales med Tårnby kommune som er ansættende myndighed.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.