Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontaktperson til Botilbuddet Robert Jacobsensvej

Engageret kollega søges som kontaktperson til Botilbuddet Robert Jacobsensvej.

Robert Jacobsensvej er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psykiske lidelser. Botilbuddet hører under Center for Selvstændige boformer og Sundhed i Socialforvaltningen, Københavns Kommune.

Det er en nybygget ejendom med 50 boliger beliggende i Ørestaden i naturskønne omgivelser tæt på Fields og Vestamager metrostation.

Borgerne er i alderen 18-85 år med psykiske lidelser, sociale samt somatiske udfordringer.

Tilbuddet er døgndækket og der er kontaktpersoner fordelt i tre team.

Robert Jacobsensvej er en arbejdsplads, der understøtter recovery og metodeudvikling. Der er fokus på et godt arbejdsmiljø samt en høj faglighed på såvel det sundhedsfaglige som det sociale og pædagogiske område. Vi lægger vægt på beboerdemokrati og bruger- og pårørendeinddragelse.

Personalegruppen er tværfaglig med social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter og socialrådgivere, som alle har opgaver som kontaktpersoner, hvor der er stor indflydelse på planlægning af hverdagen.

Vi vægter faglig sparring og god kommunikation højt og prioriterer, at den enkelte kollega trives i kollegagruppen. Der tilbydes supervision samt ugentlige møder med skiftevis teamsparring, personalemøder og undervisning.

Vi er i hverdagen opmærksomme på at skabe beslutningsprocesser, hvor borgeren, de pårørende og medarbejderne byder ind med deres viden, erfaring og ønsker. Vi træffer mange beslutninger vedrørende botilbuddet i fællesskab.

Derudover er vores personalemøder åbne for alle i botilbuddet. Vi er undersøgende på, hvordan vi udfører dette i tråd med vores metode- og udviklingsplaner.

?Som et led i udvikling af den samlede socialpsykiatri i Københavns Kommune skal alle medarbejdere i socialpsykiatrien deltage i en otte dages uddannelse i recovery og psykosocial rehabilitering på enten akademi- eller diplomniveau.

Hvem er du?
Det er en fordel, hvis du har erfaring i arbejdet med borgere med psykiske lidelser, men dette er ikke et krav.

Du motiveres af en stor variation i din hverdag og bidrager til, at vi hjælper og støtter hinanden i de forskellige arbejdsopgaver, der blandt andet veksler mellem relationsarbejde med den enkelte beboer og samarbejde med forskellige aktører i kommunalt regi og behandlingsregi.  

Du kan lide at arbejde selvstændigt, men indgå i en teamstruktur, hvor vi sammen kan identificere, planlægge og udføre en indsats sammen med den enkelte beboer.

Du har erfaring med dokumentation i faglige systemer, medicinhåndtering, pleje- og omsorgsopgver og her og nu konfliktløsning. Du er engageret og fagligt velfunderet i din tilgang til dine arbejdsopgaver og kan reflektere over egen praksis.

Du har 2,5 års relevant uddannelse, gerne sundhedsfaglig.

Hvem er vi?
Et socialpsykiatrisk botilbud beliggende i Ørestaden, hvor beboere og kolleger trives.

Det er vigtigt for os at inddrage beboerne i alt, der har relevans for deres liv og trivsel i deres bolig og vores vifte af aktiviteter i huset samt på tværs af byen.

I vores planlægning af hverdagen lægges der vægt på, at beboerne byder ind med ideer og inddrages i udførelsen af disse. Vi har beboere ansat i beboerjobs og er nysgerrige på, hvordan vi alle kan bidrage til et godt hverdags- og arbejdsliv.

Vi tilbyder et struktureret introforløb med en mentorkollega. En engageret og tværfaglig kollegagruppe, der er nysgerrige på egen praksis og en grundig introduktion til sikkerhedsprocedurer.

Det er en arbejdsplads med gensidig fleksibilitet, et godt psykisk arbejds- og læringsmiljø, høje faglige ambitioner og et lavt sygefravær.?

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på op til 37 timer ugentligt fra den 1. november 2020 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn. Timerne er fordelt med skiftende vagter, dag- og aftenvagter mellem kl. 07.00-23.00 og vagter hver 3. weekend. Der kan forekomme nattevagter i ferieperioder.

Robert Jacobsensvej anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen. Vi indhenter referencer fra to tidligere arbejdspladser.

Der gøres opmærksom på at Center for selvstændige boformer og Sundhed indhenter straffeattester ved alle ansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Charlotte Malm på 2142 0794 eller afdelingsleder Maria Munk Simonsen på 4043 9967.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV, uddannelsesbevis og referencepersoner. ?

Søg  via nedenstående link senest fredag den 18.september 2020
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 22. september. Der er beboerrepræsentanter i ansættelsesudvalget.  


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.