Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontaktperson til udgående team i Ungeenheden Center Nørrebro

Har du en pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse? Vil du gerne støtte mennesker med spiseforstyrrelser?
 
Center Nørrebro søger per den 1. april 2018 eller snarest derefter en kontaktperson 37 timer ugentligt i tidsrummet kl. 8-22. Der skal påregnes weekendarbejde.
 
Hjemmevejlederfunktionen til mennesker med spiseforstyrrelser er en fleksibel bostøtte, hvor borgerens støttebehov vurderes individuelt. Støtten gives både til borgeren i eget hjem og som gruppebaseret støtte. Da vi dækker hele Københavns Kommune, skal du være indstillet på at arbejde alene, og på at der vil være en del transporttid på cykel.
 
Vi ønsker et team med tværfaglige baggrunde, og du skal være indstillet på løbende sammen med dine øvrige kollegaer og ledelsen at udvikle den daglige praksis, så den afspejler borgernes behov og ønsker. Du skal kunne skabe en tryg relation og et godt samarbejde med borgerne i forhold til deres mål og fremtidige planer. Udgangspunktet er, at vi arbejder ud fra et anerkendende perspektiv med selvstændiggørelse af borgerne. Vi lægger vægt på at støtte borgeren i at være deltagende samt at tage ansvar for eget liv. Dette blandt andet med udgangspunkt i kognitiv miljøterapeutisk referenceramme samt med elementer fra DAT (dialektisk adfærdsterapi).   
 
Vi forventer, at du:   
  • har en pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse   
  • har psykiatrisk/socialpsykiatrisk erfaring og gerne erfaring omkring spiseforstyrrelser og personlighedsfortyrrelser   
  • har erfaring med at udarbejde pædagogiske og sundhedsfaglige handleplaner   
  • er psykisk robust og kan stå i og håndtere en presset situation, hvor du kan bevare overblikket   
  • har lyst og energi til at være med til at præge de pædagogiske rammer   
  • har et stort refleksionsniveau   
  • er positiv og engageret i dit arbejde   
  • kan arbejde selvstændigt og i team   
Vi tilbyder dig:   
  • en arbejdsplads med et højt ambitionsniveau   
  • gode faglige udviklings- og uddannelsesmuligheder   
  • en arbejdsplads med mange faciliteter og aktiviteter   
  • gode muligheder for at præge vores fælles faglighed   
  • supervision   
Center Nørrebro:   
Center Nørrebro er ét af Københavns Kommunes socialpsykiatriske centre. Vi tilbyder udviklende og vedligeholdende støtte, hjælp og omsorg til borgere, der er ramt af psykiske lidelser.
 
Centeret består af tre kommunale aktivitets- og samværstilbud og to associerede, private aktivitets- og samværstilbud, ti bofællesskaber, et team af hjemmevejledere og efterværnsmedarbejdere samt tre større boenheder alle fordelt på Nørrebro. Den administrative del af Center Nørrebro er placeret i Thorupsgade, 2200 København N.
 
Yderligere information: 
Har du uddybende spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte afdelingsleder Jesper Schimmel Andersen på 8256 2230 eller botilbudsleder Jesper Harbo Caspersen på 8256 2209.
 
Vedhæft til din ansøgning dokumentation for uddannelse og ansættelser med angivelse af to referencepersoner, som vi må kontakte, såfremt vi vælger at indstille dig til stillingen.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 22. februar 2018
Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo uge 9 2018.
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her