Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontaktpersoner til Borgercenter Børn og unge Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave

Da en af vores erfarne kontaktpersoner har fået opgaver et andet sted i huset, og vi har besluttet at opnormere på kontaktpersonsområdet, søger vi nu to fagligt stærke kontaktpersoner til vores Ungehus.

Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro–Kgs. Enghave (BBU-VVK) har 170 medarbejdere med forskellig socialfaglig, psykologisk og pædagogisk baggrund. Enheden varetager myndighedssagsbehandling i børnefamiliesager og iværksætter foranstaltninger, som er målrettet børn og unges behov i henhold til Servicelovens kapitel 11. Derudover er der i enheden en række interne foranstaltninger, hvor der tilbydes familiebehandling, psykologforløb og kontaktpersonsindsatser.

Ungehuset arbejder med børn og unge mellem ca. 10 og 18 år. Den unge får tilknyttet en kontaktperson efter Servicelovens § 52, og gennem konkrete mål fra en handleplan arbejder kontaktpersonen i et samarbejde med barnet/den unge og familien for at opnå forandring og udvikling.

Målgruppen
De unge vi arbejder med i et kontaktpersonsforløb har ofte sammensatte og komplekse problemstillinger.

Kontaktpersoner kan fx støtte, rådgive og vejlede børn og unge

  • der har sociale problemer og føler sig ensomme
  • der ikke passer deres skolegang
  • der har det svært med overgangen til voksenlivet
  • der er involveret i truende eller uroskabende adfærd og relaterede kriminelle aktiviteter

Derudover kan der i den unges liv være tale om problematiske opvækstvilkår, psykisk sygdom, eller misbrugsproblematikker hos forældrene, manglende økonomiske ressourcer i familien, manglende kognitive færdigheder hos forældrene og manglende forståelse for fællesskabets betydning. Andre faktorer kan være dårlige familiedynamikker, psykiske lidelser hos den unge, unge som har fået tildelt diagnoser samt udfordringer med følelsesregulering som påvirker sociale relationer til både jævnaldrende og voksne i omverdenen.

I Københavns Kommune er det et politisk vedtaget mål, at flere udsatte børn får en kvalificerende skolegang. En del af de børn og unge, som modtager en kontaktpersonforanstaltning, har et massivt skolefravær, og vi ønsker derfor at arbejde målrettet, gennem kontaktpersonforanstaltningen, på at styrke tilknytningen til skolen ved samarbejde med såvel skolen som familien. Du evner derfor at opnå resultater i forhold til at øge de unges skolegang.

Din profil
Vores kommende kollega skal kunne arbejde pædagogisk med ovenstående målgruppe. Du skal kunne se bag om de udfordringer den unge har, og skal kunne møde den unge med respekt, værdighed, tillid og professionel omsorg. Du skal gerne have erfaring med at motivere og samarbejde med unge om at, udfra fastsatte mål, flytte denne fra A til B og derfra ud i almen og fritidslivet.

Til at understøtte den proces har vi i enheden startet et toårigt projekt som skal styrke relationerne og det lokale samarbejde mellem Socialforvaltningen og de lokale civilsamfundsaktører. Her har kontaktpersonerne en central rolle.

Du må ikke være bange for strategisk at intervenere overfor de ovenstående kendetegn for målgruppen. Du skal besidde indre ro og have dit indre kompas i orden. Du skal kunne arbejde med skolegang og overgang til voksenlivet som overordnet mål. Vi forventer endvidere, at du kan indgå loyalt i enheden og arbejde ud fra det faglige fokus, som er valgt i BBU og i BBU-VVK specifikt.

Om dig

  • Det er en fordel, hvis du har erfaringer med at lede gruppeaktiviteter for unge, da du skal igangsætte grupper på tværs af børn og unge
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med unge med psykisk sygdom
  • Du skal kunne skabe rum for forandring hos barnet/den unge og familien
  • Du skal kunne motivere, støtte og vejlede den unge og dennes familie
  • Du skal kunne inddrage og samarbejde med barnets/den unges familie og øvrige netværk
  • Du skal kunne samarbejde med sagsbehandler og øvrige professionelle omkring barnet/den unge
  • Du skal udarbejde dokumentation i forhold til arbejdet med de enkelte børn/unge
  • Du skal involvere den unge i lokalmiljøet, fx i idrætsforeninger, klubber eller frivillige organisationer
  • Du er indstillet på at arbejde ud fra skiftende arbejdstider, afhængig af opgaven

Du har en relevant socialfaglig uddannelse, meget gerne pædagog, lærer eller erfaren socialrådgiver og evt. gerne med en efteruddannelse. Du kan arbejde ud fra definerede og konkrete mål og have en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn, unge og deres familier. Du er god til at samarbejde og arbejde i makkerpar og i små teams. Du er systematisk og følger op på ansvarsområder. Du har et godt kendskab til IT på brugerniveau.

Vi kan tilbyde dig

  • En enestående mulighed for at gøre en forskel for udsatte børn og unge
  • Et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
  • Høj faglighed med rige muligheder for faglig sparring og supervision med faglige og sociale kollegaer
  • At være med til at udvikle nye tiltag og løsninger for barnet/den unge

Vi vægter medarbejdernes trivsel højt, og vi arbejder aktivt med at skabe gode rammer for medarbejdernes faglige udvikling.

Din ansøgning skal indeholde

  • din motivation for at søge stillingen samt en beskrivelse af, hvilken forskel din ansættelse kan give enheden
  • Et CV med oplysninger om minimum: uddannelse og evt. videre-/efteruddannelse, tidligere beskæftigelse, opnåede resultater/erfaringer og personlige egenskaber. Eksamenspapirer m.v.

Mere information
Stillingerne ønskes besat fra den 1. november 2020.

Stillingene er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. En del af arbejdstiden foregår uden for normal arbejdstid. Det forventes således, at du kan arbejde på forskellige tidspunkter og er fleksibel alt efter, hvad der er behov for i de enkelte sager.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation, herunder regler om Ny Løn.

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte socialfaglig koordinator Jette Brøns på 2612 1374 eller afdelingsleder David Nielsen på 2164 4146.

Søg via nedenstående link senest søndag den 20. september 2020
Samtalerne vil blive afholdt mandag den 28. september.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.