Vi søger en all-round kontoruddannet, struktureret, omhyggelig og serviceminded m/k til en deltidsstilling på havnekontoret i Korsør Lystbådehavn. Ugentlig arbejdstid: 20-26 timer, aftales specifikt.
Korsør Lystbådehavn er en privat havn, der drives i et andelsselskab. (A.m.b.a.) Havnekontoret består af 3 medarbejdere (en havnefoged og to deltidsansatte). Korsør Lystbådehavn har eksisteret i over 40 år, og der arbejdes til stadighed på at udvikle den. Der er mange daglige brugere, herunder også mange gæster. Havnen har ca. 400 andelshavere, 30 lejere, mange gæstesejlere og besøgende på havnens autocamperplads.
Opgaverne
Ansvarlig for organisering og udførsel, herunder medvirke til udvikling, af havnens kontormæssige opgaver, som består af en række forskellige kontorrutiner og diverse ad-hoc opgaver, bl.a.:
- Fakturering af havneafgift, el-afregning m.m.
- Bogføring og afstemning
- Debitor- og kreditorstyring, bl.a. betaling af regninger, opfølgning på debitorer
- Moms, refusion
- Lønninger
- Udarbejdelse af andelsbeviser, lejeaftaler mv.
- Betjening af henvendelser til havnekontoret
- Diverse skrivearbejde (f.eks. info-skrivelser og beslutningsoplæg)
Du refererer til havnefogeden, som du har det daglige samarbejde med, ligesom der også vil være en del kontakt med bestyrelsen.
Vi foretrækker, at du er bosiddende i relativt kort afstand til Korsør. Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 15. februar 2021 (løbende ansættelse).
Ansøgning og CV sendes til:
Bestyrelsesformand Henrik Hjort på e-mail: formand@korsoerlystbaadehavn.dk eller Bestyrelsesmedlem Bjarne Stubager på e-mail: kasserer@korsoerlystbaadehavn.dk .
Korsør Lystbådehavn A.m.b.a., Sylowsvej 10, 4220 Korsør