Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorassistent/kordegn

Beskrivelse

Karlslunde Sogn søger en positiv, ligefrem og initiativrig person til at løfte opgaven som kontorassistent og kordegn. Stillingen er på 24 timer, og ansættelse sker ved Karlslunde Sogns Menighedsråd, Hovedgaden 24, 2690 Karlslunde.

Det er en spændende multifunktionel stilling med håndtering af daglige kontormæssige opgaver, PR-arbejde, personregistrering samt administrative opgaver. Der er ikke kirketjeneste indeholdt i stillingen, hvorfor arbejdsopgaverne primært ligger mandag-fredag. Det påregnes aftenarbejde fx i form af mødeaktivitet.

Opgaver og ansvarsområde

Generelle sekretæropgaver som servicering og håndtering af henvendelser fra borgere pr. telefon og mail samt på kontorene i deres åbningstider.

Ansvarlig for redigering af hjemmeside, udsendelse af nyhedsbreve, udformning af annoncer, opsætning af brochurer og andre PR-opgaver.

Generelle dag-til-dag kontoropgaver som håndtering af post, pakker, printe materiale, bestilling af kontormateriale, modtagelse af tilmeldinger og håndtering af diverse administrative opgaver.

Tovholder i forhold til mødeindkaldelser, invitationer, referater mm.

Personregistrering for de tre sogne.

Registrering og kontering af indkomne fakturaer.

Din person

Da vi har en høj grad af faglig fleksibilitet, er det vigtigt, at du ønsker at være en del af et ligeværdigt og anerkendende samarbejde med alle medarbejdere, præster og menighedsråd, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrænser, og hvor du er klar til at gribe bolden og følge op.

Du arbejder selvstændigt og tør sige din mening, og du har en fin fornemmelse for at omgås dine medmennesker.

Du arbejder struktureret og er på forkant med de kendte opgaver, så der også er plads til opgaver med kort deadline.

Kvalifikationer

  • Gode organisatoriske og kommunikative evner.
  • Proaktiv og positivt mind-set.
  • Kundeservice minded.
  • Detaljeorienteret
  • Kan bevare overblikket i en travl og uforudsigelig hverdag
  • Evne til at prioritere og følge op.
  • Gode IT færdigheder, herunder kendskab til ChurchDesk.
  • Kendskab til Microsoft Office: Word, PowerPoint, Excel.
  • Erfaring med kommunikationsopgaver: hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier, flyers, plakater og lignende.
  • Erfaring med personregistrering er en fordel men ikke et krav. Du skal dog være villig til at lære det i umiddelbar forlængelse af din ansættelse.

Om os

Karlslunde, Karlstrup samt Mosede sogne er velfungerende kirkelige arbejdspladser med et højt aktivitetsniveau. Karlslunde og Karlstrup har sammenlagt 14 ansatte foruden 3 præster, Mosede har 2 medarbejdere samt 2 præster, hvor den ene også er ansat som kirke- og kulturmedarbejder.

Visionerne for de tre sogne kan ses på deres hjemmesider.

Alle tre sogne har fokus på samarbejde og det sociale kirkelige fællesskab. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, der er kendetegnet ved en professionel og respektfuld atmosfære - og høj faglighed.

Der er pligt til at gøre tjeneste andre steder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre menighedsråd herom. Pt. er indgået aftale om tjenestesteder i Karlslunde, Karlstrup og Mosede kirker.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske fem uges uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Årslønnen aftales inden for intervallet 274.733-339.802 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. Fikspunktet er 289193 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. Aftale om indplacering i lønintervallet skal indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Stillingen indeholder både geografisk og faglig fleksibilitet. Der er ikke rådighedsforpligtelse i stillingen.

OK tillæg på 827,43 kr. (nutidskroner).

Løn, og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansættelsesprocedure

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Eva Bruus Jensen 21 41 05 49 på tlf. i kontorets åbningstid.  

Send en kort ansøgning samt CV til 7200fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. oktober 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 45.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.