Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef med fokus på forretningsprocesser og driftsstyring

Er du interesseret i at være en meget vigtig spiller i forbindelse med nogle af SKATs største kerneopgaver – Årsopgørelsen og forskudsopgørelsen? Kan du holde borgeren i fokus og samtidig deltage i lovgivningsprocesserne på personområdet? Kan du fokusere på stabil drift og samtidig drive digital udvikling? Er du stærkt optaget af kvalitet og faglighed? Så er du måske vores nye kontorchef.  
 
SKAT søger en kontorchef til kontoret Person. Det er et kontor der har ansvar for opgaver, der vedrører alle borgere i Danmark, og som samtidig driver Danmarks største it-begivenheder, nemlig årsopgørelses-, selvangivelses- og forskudsområdet. Du skal derfor have en profil, der rummer både forretningsudvikling og driftsstyring, og du må meget gerne have erfaring med styrkebaseret ledelse. 
 
Ledelse, udvikling og strategi  
 
Med reference til underdirektøren for Personprocesser får du som kontorchef ledelsesansvaret for ca. 20 medarbejdere. Den vigtigste opgave er at sikre og udvikle korrekte og stabile processer med fokus på bl.a. gældende lovgivning og borgernes retssikkerhed.  
  
Kontoret Person står for strategisk udvikling af det samlede personområde, herunder sikring af effektive og ensartede processer. Det indebærer bl.a. rollen som strategisk samarbejdspartner i forhold til relevante afdelinger i SKAT og dialogbaseret interessenthåndtering i forbindelse med tværgående opgaver. Kontoret har ansvaret for årsopgørelses-, selvangivelses- og forskudsområdet samt TastSelv Borger. Kontoret har en meget bred samarbejdsflade, bl.a. med de interne juridiske enheder, sagsbehandlingsenhederne, vores IT afdeling og Skatteministeriets departement.  
 
Som kontorchef har du det daglige ansvar for medarbejdere, økonomi og udvikling samt planlægning, prioritering og styring i eget kontor, herunder at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling.  
 
Du får en vigtig rolle ift. sikker drift i de relevante processer og du skal samtidig fremme digitale løsninger, der gør det let for borgerne at rette deres forskuds- og årsopgørelse. I samspil med underdirektøren/direktøren skal du udvikle initiativer, såsom strategier, politikker og metoder, der styrker sammenhæng samt koordinering af det strategiske og politiske niveau og driftsopgaverne.  
 
 Endvidere skal du:  
 

  • Yde faglig støtte inden for eget fagområde og understøtte helhedsforståelse i organisationen bl.a. ved en handlings- og løsningsorienteret tilgang til arbejdet med processer
  • Sikre at relevante interne/eksterne interessenter involveres i udvikling af eget fagområde   
  • Sikre at der udøves faglig, strategisk og koordinerende ledelse, herunder bidrage til fastsættelse af mål for drift og udvikling på fagområdet på tværs af organisationen.   
  • Bistå direktør/underdirektør i den daglige kontakt til erhvervslivet og skatteydere samt pressen inden for eget område. 
  
Udviklingsorienteret og erfaren leder  
 
Uddannelsesmæssigt kan der være mange veje til denne stilling, men du har formodentlig en akademisk baggrund. Vigtigst er, at du skal have en stærk udviklingsorienteret profil, være optaget af kvalitet og faglighed og samtidig mestre fokus på driftsstyring.  
 
Du kan dokumentere, at du har erfaring og succes med at skabe forretningsudvikling gennem fokus på stærke og effektive processer og systemer – gerne fra store og komplekse organisationer. Ligeledes er du vant til at arbejde strategisk og analytisk med et klart blik for det gode beslutningsgrundlag til din ledelse.  
 
Som leder er du kendetegnet ved at være empatisk og i stand til at understøtte og udvikle dine medarbejdere, så de arbejder konstruktivt og leverer arbejde af høj kvalitet.   
 
Som person er du målrettet, resultatskabende og du evner at holde hovedet koldt i pressede situationer. Du er en dygtig og effektiv kommunikator, både i forhold til medarbejderne, dine chef kollegaer og til din ledelse.  
 
Du mestrer i høj grad opfølgning på beslutningsprocesser og sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikrer den fornødne koordinering og videndeling i organisationen. Du trives i et politisk miljø og har sans for at skabe gode relationer og træffe de nødvendige beslutninger.  
 
Ansøgning og kontakt 
 
Send os gerne din ansøgning, inkl. CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ’’søg stillingen’’ inden ansøgningsfristens udløb den 11.februar 2018.  
  
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte underdirektør Karoline Klaksvig på tlf.: 72 38 86 26. 
 
Dit arbejdssted bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. 
 
Samtaler forventes gennemført hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb og ansættelse vil være hurtigst muligt efter individuel aftale.  
 
Der vil i rekrutteringsforløbet indgå personprofilanalyse samt en logisk test. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse. 
 
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, svarende til lønramme 37, med mulighed for tillæg. Stillingen besættes i udgangspunktet på varig vilkår, men der er mulighed for besættelse på åremål. 
 
Om Skattestyrelsen 
 
Som led i regeringens plan ”Fra ’en styrelse til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021” vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, hvor Skattestyrelsen er den ene. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for ’en juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige. Du kan læse mere herom på http://www.fra1til7.dk. ;
 
Skattestyrelsens kerneopgave vil være afregning, vejledning og kontrol af skatter og afgifter i den danske skatteforvaltning. Skatte og afgifter udgør langt størstedelen af indtægterne til det offentlige, og er dermed et helt afgørende grundlag for finansieringen af velfærdssamfundet. Styrelsen vil blive ansvarlig for, at der implementeres arbejdsgange, processer og systemer, som giver en mere effektiv og korrekt betaling af skatter og afgifter, samt ansvarlig for at sikre at vejlednings- og kontrolarbejdet bliver tæt integreret. 
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 
 
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her