Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til Administrationsgrundlag og implementering i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

Er du dygtig til forandringsledelse? Og vil du være med til at understøtte implementeringen af nye it-systemer til Danmarks skatteforvaltning? Så er du måske den nye kontorchef i Administrationsgrundlag og Implementering i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse.  
  
Som kontorchef i Administrationsgrundlag og Implementering vil du få ansvar for den fulde implementering af administrationsgrundlag på tværs af skatteforvaltningen, når der udvikles nye processer og it-systemer. Den primære opgave er for nuværende af deltage i udviklingen af det kommende system til understøttelse af de kommende ejendomsvurderinger, og på længere sigt deltage i udviklingen af andre af de centrale systemer i den samlede skatteforvaltning. En opgave der vil ske i tæt samspil med Vurderingsstyrelsen, hvor løsningen skal implementeres. 
 
Opgaverne indebærer, at du skal tage ansvar for, at administrationsgrundlag tegnes, beskrives og implementeres bedst muligt i organisationen. Kontoret får til opgave at drive transformationer fra processerne bliver beskrevet til de er fuldt implementeret, og alle sagsbehandlere er undervist i de nye processer og strukturer. I denne forbindelse er forandringsledelse helt central, såvel overfor top- og mellemledere som for de medarbejdere, der skal sikre, at implementeringen af de nyudviklede it-systemer bliver en succes. Du vil skulle navigere i krydsfeltet mellem dem, der udvikler processer og it-systemer, og så de ledere og sagsbehandlere i fagstyrelserne, som skal overtage de ændrede processer og systemer. Du vil således skulle lære dem godt at kende, for at finde de bedst anvendelige metoder fra forandringsledelsen, der kan understøtte implementeringen, alt i mens du agerer bindeled og oversætter i den løbende tværgående dialog.    
 
Kontoret er en del af fagdirektørområdet Udvikling 1, der har ansvar for at udvikle det kommende system for inddrivelse samt det system, der skal understøtte de kommende nye ejendomsvurderinger. Kontoret er en del af afdelingen Processer og Forenkling, der består af i alt syv kontorer. Den anden afdeling, It og Data i Udvikling 1 består af otte kontorer, og du vil som kontorchef både skulle arbejde tæt sammen med kontorerne i din egen afdeling, men også i resten af Udvikling 1, samt på tværs af hele styrelsen og ud mod de øvrige styrelser i skatteforvaltningen.  
 
Kontorchefens opgaver bliver blandet andet: 
 

  • etablering af en solid fælles metodisk tilgang til udvikling af administrationsgrundlag 
  • udvikling og implementering af administrationsgrundlag på tværs af skatteforvaltningens område 
  • sikre en kontinuerlig udvikling af ’best practise’ for forandringsledelse med fokus på opgaver relateret til uddannelse og onboarding af medarbejdere  
  • sikring af effektive arbejdsgange i kontoret, herunder ved løbende ressourceplanlægning, prioritering af medarbejdernes tid mv. 
  • etablering af projektplaner og facilitering af rammerne for implementeringsprojekternes scope, estimater, ressourcer, roller og ansvar 
  • interessenthåndtering, herunder oplæg til styregrupper, beslutningsfora og projektrapportering 
  • faglig ledelse og personaleledelse for ca. 10 ambitiøse og dygtige proceskonsulenter, projektledere mv. 
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en organisation under dannelse. Der kan følgelig forventes løbende justeringer af opgaveporteføljen mv. For nuværende er kontorets opgave udelukkende at deltage i udviklingen af det det system, der skal understøtte de kommende nye ejendomsvurderinger som del af Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger, men på sigt forventes kontoret at blive involveret i andre større forretnings- og it udviklingsprojekter. 
  
Om dig 
Du har en relevant uddannelse og solid ledelseserfaring. Derudover lægger vi vægt på, at du har følgende kompetencer: 
 
  • Er dynamisk i din måde at arbejde på og kan have mange bolde i luften samtidig. 
  • Evner at skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger. 
  • Er en inspirerende og troværdig leder, der kan motivere og sætte klare mål. 
  • Er udviklingsorienteret og har analytiske kompetencer. 
  • Kan navigere i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed  
  • Er samarbejdsorienteret og evner at opbygge netværk. 
  • Har erfaring med forandringsledelse på flere niveauer 
  • Har kendskab til udarbejdelse og implementering af administrationsgrundlag i det offentlige samt tilrettelæggelse af processer på baggrund heraf. 
 
Kendskab til offentlige udviklingsprojekter er desuden en fordel. 
 
Løn, ansættelsesvilkår og tiltrædelse 
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 svarende til lønramme 37, og besættes som udgangspunkt på åremål. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  
 
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 
 
Tiltrædelse er snarest muligt.   
  
Ansøgning   
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest 20 februar 2018. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.   
  
I udvælgelsesprocessen samarbejdes med konsulentfirmaet Mercuri Urval A/S. Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen.   
  
Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til fungerende underdirektør for Processer og Forenkling, Mette Ring Rossing på tlf. 2538 2287.  
 
Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  
Som led i regeringens plan Fra én til syv styrelser skatteforvaltningen 2021 vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, hvor Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er den ene. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige. Du kan læse mere herom på http://www.fra1til7.dk.  
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave vil være drift, vedligeholdelse og udvikling af it-systemer, behandling af data samt målrettede udviklings- og forenklingsprojekter på tværs af skatteforvaltningen. Styrelsen skal udvikle og forenkle udvalgte dele af skatteforvaltningen i samarbejde med relevante øvrige styrelser og departementet særligt når det handler om it-systemer og processer.
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Kontorchef til Dataanalyse - en spydspids i den data- og analysedrevne skatteforvaltning

SKAT, KBH, Østbanegade

København
Vil du have en aktiv rolle i at fastholde og videreudvikle det fagligt set stærkeste miljø for udvikling af analytiske modeller i den offentlige sektor i Danmark? Har du en solid teknisk og udviklingsmæssig forståelse og en stærk forståelse for kund...
Indrykket:6. juli 2018
Udløbsdato:15. august 2018

Kontorchef til Pipeline- og Portefølje

SKAT, KBH, Østbanegade

Er du en kompetent leder, der kan etablere og formidle overblik over en kompleks portefølje af udviklingsprojekter og programmer? Så er du måske den nye kontorchef til pipeline- og porteføljestyringskontoret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Ko...
Indrykket:1. august 2018
Udløbsdato:19. august 2018

Administrationschef til Statens Naturhistoriske Museum

KU - SCIENCE - SNM

København
Statens Naturhistoriske Museum ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en administrationschef med tiltrædelse d. 1. november 2018 eller snarest muligt. Om os Statens Naturhistoriske Museum er det national...
Indrykket:9. juli 2018
Udløbsdato:26. august 2018

Kontorchef til sikring af produktionssatte dataløsninger - et omdrejningspunkt i den data- og analyse-drevne skatteforvaltning

SKAT, KBH, Østbanegade

København
Vil du være med på det hold, der leverer den data- og analysedrevne skatteforvaltning? Har du en solid teknisk og udviklingsmæssig forståelse og en stærk forståelse for kundernes behov? Har du samtidig erfaring med ledelse af højtuddannede selvstænd...
Indrykket:10. juli 2018
Udløbsdato:15. august 2018

Presse- og kommunikationschef til Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet

København
Kan du levere presserådgivning i topklasse, har du erfaring med politisk betjening, ogmed strategisk kommunikation og sociale medier? Så er du måske vores nye presse- og kommunikationschef. Om os Presse og kommunikation varetager Forsvarsministeriet...
Indrykket:12. juli 2018
Udløbsdato:19. august 2018