Kontorchef til Juridisk sekretariat i Jura i den kommende Skattestyrelse

Vil du være med til at præge en organisation i forandring, har du et personligt drive med stort overblik, og er du ansvarsfuld til fingerspidserne? Så er du måske vores nye kontorchef for Juridisk sekretariat i Jura.  
 
Om stillingen 
Juridisk Sekretariat er et stabskontor i Jura. Kontoret yder ledelsesstøtte til Juras direktør og underdirektører, og bistår med koordinering internt i Jura. En af kontorets hovedopgaver er at sikre den juridiske kvalitet af skatteforvaltningens arbejde fx i forbindelse med henvendelser fra Folketingets Ombudsmand, aktindsigtssager efter offentlighedsloven og forelæggelser til Folketingets Skatteudvalg.
 
Som kontorchef for Juridisk Sekretariat vil du få udfordret både dine juridiske og organisatoriske evner. Du vil stå i spidsen for opbygningen af sekretariatet, og få indflydelse på opbygningen af kontoret og rekruttering af de rigtige medarbejdere. Du får bl.a. ansvar for: 
 
• Den daglige ledelse af sekretariatets 8-10 medarbejdere  
• Den daglige betjening af direktøren for Jura 
• Forberedelse, afvikling af og opfølgning på ledermøder i Juras øverste ledergruppe 
• Juridisk kvalitetssikring af ombudsmandssager m.m.  
• Sekretariatsbetjening af Juras dialogforum med personaleorganisationerne 
 
Dine kompetencer  
Du har en relevant akademisk uddannelse og et solidt kendskab til sekretariatsbetjening, gerne fra et departement eller en styrelse. Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring. Du trives i et politisk miljø, og har stor beslutningskraft og er god til at skabe relationer. Du er en dygtig og effektiv kommunikator, både i forhold til medarbejdere og chef-kollegaer, og du prioriterer at skabe et åbent og tillidsbaseret arbejdsmiljø. Styring og opfølgning falder dig naturligt, og du sætter en ære i at samarbejde på tværs af organisationen, samt sikre den fornødne koordinering og videndeling i organisationen. Du skal derfor være robust og kunne holde hovedet koldt, også i pressede situationer. 
 
Vi tilbyder 
Vi tilbyder dig et kollegialt og stærkt fagligt miljø, der udvikler og udfordrer dig. Hverdagen er præget af humor, gensidig respekt og en positiv tilgang til sekretariats medarbejdere, og nye udfordringer. Vi har høje faglige ambitioner og engagerede medarbejdere. I Juridisk Sekretariat, er det vores vision at arbejdet sker med afsæt i tre værdier, som skal være tydelige i din ledelsespraksis: 
 
• Vi arbejder for høj kvalitet, hvad enten det drejer sig om at sikre de rigtige processer eller produkter på et fagligt højt niveau.  
 
• Vi er åbne og samarbejder helt naturligt med andre dele af SKAT og med Skatteministeriet. Vi føler en særlig forpligtelse til at pleje og vedligeholde relationer, fordi en bred viden skaber merværdi og understøtter en god direktionsbetjening.  
 
•Vi er dedikerede i alt, hvad vi laver. Hos os tager vi ansvar, og man kan altid forvente lidt ekstra.
 
Ansøgning og Kontakt  
Ønsker du at søge stillingen, bedes du fremsende din ansøgning sammen med CV indeholdende dine opnåede resultater, eksamensbeviser og eventuelt yderligere materiale senest d. 26. februar 2018 via linket 'søg jobbet'.   
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør for Jura, Winnie Jensen på tlf. 20 85 68 18 eller Underdirektør Henriette Lemvigh på tlf. 72 37 21 33. Der vil i rekrutteringen evt. indgå et testforløb.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stilling er klassificeret i lønramme 37/løngruppe 1. Stillingen besættes i udgangspunktet på åremål og ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest. 
 
Dit arbejdssted bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. Stillingen ønskes besat snarest muligt. 
 
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. 
 
Om Skattestyrelsen    
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, hvor Skattestyrelsen er den ene. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige. Du kan læse mere herom på http://www.fra1til7.dk.  ;  
 
Skattestyrelsens kerneopgave vil være afregning, vejledning og kontrol af skatter og afgifter i den danske skatteforvaltning. Skatter og afgifter udgør langt størstedelen af indtægterne til det offentlige og er dermed et helt afgørende grundlag for finansieringen af velfærdssamfundet. Styrelsen vil blive ansvarlig for, at der implementeres arbejdsgange, processer og systemer, som giver en mere effektiv og korrekt betaling af skatter og afgifter, samt ansvarlig for at sikre at vejlednings- og kontrolarbejdet bliver tæt integreret.    
 
 
SKAT opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.   


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:7. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Kontorchef til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

København
Vi søger en strategisk orienteret leder, der vil være med til at drive udviklingen inden for brug af offentlige data til effektivisering og økonomisk vækst.Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytt...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Kontorchef til departementes internationale kontor

Beskæftigelsesministeriets departement

København
Har du ledelseserfaring, og kan du skabe resultater gennem en anerkendende ledelsesstil? Har du erfaring med at agere på et område med politisk bevågenhed? Og vil du være med til at forme den danske indsats på beskæftigelsesområdet i EU-regi og sikr...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Kontorchef til departementets arbejdsretskontor

Beskæftigelsesministeriets departement

København
Har du ledelseserfaring, og kan du skabe resultater gennem en anerkendende ledelsesstil? Har du erfaring med at agere på et område med politisk bevågenhed? Og vil du være med til at videreudvikle den danske arbejdsmarkedsmodel og sikre et fleksibelt...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Faglig kontorchef til selskabsskatteforhold i den kommende Skattestyrelse

SKAT

København
Har du faglig indsigt i skatteretten, har du interessen for eller besidder du allerede gode lederegenskaber, og har du evnen til at udfordre, så vi hele tiden kan forbedre vores indsatser? Så er du måske vores nye kontorchef i Store selskaber i den ...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:3. marts 2018

Juridisk kontorchef til Afgifter i den kommende Skattestyrelse

SKAT

København
Vi søger en fagligt stærk kontorchef til et kontor med 16 erfarne og specialiserede medarbejdere, der arbejder som Skattestyrelsens advokatkontor inden for energi-, miljø og punktafgiftsområdet. Opgaven kræver fokus på faglighed, styring, trivsel og...