Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til Ledelsessekretariatet i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

Vil du være med til at sikre moderne, velfungerende og driftssikre it-systemer til Danmarks skatteforvaltning? Besidder du gode lederegenskaber, er du handlekraftig, og har du evnerne til at tænke på tværs i en kompleks organisation? Så er du måske den nye kontorchef for Ledelsessekretariatet i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse.  
  
Som kontorchef for Ledelsessekretariatet vil du få ansvar for Udviklings- og Forenklingsstyrelsens direktions - og ministerbetjening, samt styrelsens funktioner inden for kommunikation og HR.  
 
Du sikrer, at styrelsens direktion altid har det bedst mulige beslutningsgrundlag, og at beslutninger og information fra direktionen når ud til alle chefer og medarbejdere i styrelsen. Du sikrer, ledelsessekretariatet er naturlig indgang i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen for de andre styrelser i Skatteforvaltningen, Skatteministeriets departement og andre ministerier. Endelig får du ansvaret for at opbygge og drive HR- og kommunikationsfunktionerne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Ledelsessekretariatet er en del af underdirektørområdet Stab 2, hvor du skal etablere et tæt samarbejde med de andre kontorer i staben, som arbejder med styrelsens ressourceanvendelse, økonomi, projekt- og porteføljestyring, samt styrelsens strategiske arbejde på it- og digitaliseringsområdet. Du har det daglige ansvar for 15-20 dygtige og engagerede medarbejdere i ledelsessekretariatet, samt styrelsens kontorsupportteam, som er organisatorisk forankret i ledelsessekretariatet.
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en organisation under dannelse. Der kan følgelig forventes løbende justeringer af opgaveporteføljen mv.  
  
Forventninger til den kommende kontorchef    
Vi lægger vægt på, at du kan:  
 

  • understøtte processer og fremme helhedsforståelsen i organisationen 
  • skabe ro og overblik, samt håndtere komplekse problemstillinger    
  • navigere i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed  
  • skabe stærke relationer – både internt og eksternt – og har gode kommunikative evner 
  • sikre faglig og strategisk ledelse, herunder bidrage til målopfyldelsen 
  • være en dygtig og engageret personaleleder 
 
Du skal have øje for at understøtte de relevante arbejdsprocesser, både internt i organisationen og eksternt. Du skaber resultater gennem dialog, tillid og med respekt for faglighed. Endvidere medvirker du til, at medarbejderne i kontoret arbejder selvstændigt, er selvledende og videndeler med kolleger på tværs af Skatteforvaltningen. Dine samarbejdspartnere beskriver dig som diplomatisk og imødekommende, men samtidig som tydelig, retningssættende og forhandlingsstærk.   
  
Skatteforvaltningen er på vej ind i en tid med stor forandring. Derfor er det afgørende, at du med positiv energi bidrager til at få både Skatteforvaltningen og dine kolleger ind i den nye virkelighed. 
   
Din baggrund    
Du har en relevant videregående uddannelse fx cand.scient. pol., cand. jur. eller lignende, gerne suppleret med ledelseserfaring. Du har masser af erfaring med at understøtte beslutningsprocesser, herunder kvalitetssikre beslutningsgrundlag. Du har vist, at du har meget stærke samarbejdsevner. Det vil være en styrke, hvis du har erfaring som leder i en stabsfunktion i en kompleks organisation. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med arbejde på HR- og kommunikationsarbejde.     
  
Løn, ansættelsesvilkår og tiltrædelse   
Stillingen er klassificeret i lønramme 37/løngruppe 1. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen ønskes besat på åremål.  Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  
  
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.   
Dit arbejdssted vil indtil videre være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 
 
Tiltrædelse er snarest muligt.   
  
Ansøgning   
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest 18. februar 2018. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.   
  
Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå en test som led i ansøgningsprocessen.   
  
Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til underdirektør for Stab 2, Lene Skov Henningsen på tlf. 2069 0885. 
 
Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  
Som led i regeringens plan Fra én til syv styrelser skatteforvaltningen 2021 vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, hvor Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er den ene. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige. Du kan læse mere herom på http://www.fra1til7.dk.  
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave vil være drift, vedligeholdelse og udvikling af it-systemer, behandling af data samt målrettede udviklings- og forenklingsprojekter på tværs af skatteforvaltningen. Styrelsen skal udvikle og forenkle udvalgte dele af skatteforvaltningen i samarbejde med relevante øvrige styrelser og departementet særligt når det handler om it-systemer og processer.
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Forsknings- og analysechef til området for arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Vil du være med til at sætte retning for forskning blandt højt kompetente videnarbejdere? Har du lyst til at lede og koordinere komplekse forskningsprojekter? Og kan du bidrage til at forskningsresultater anvendes i praksis? Så har vi en spændende s...
Indrykket:13. april 2018
Udløbsdato:21. maj 2018

Kontorchef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kontor for IT og digitalisering

CF 4. kontor - Udvikling og Support

Har du forståelse for IT og digitalisering, og har du erfaring med drift og udvikling af IT-systemer i større organisationer? Så er du måske den nye kontorchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens 4. kontor. Som kontorchef for 4. kontor b...
Indrykket:26. april 2018
Udløbsdato:23. maj 2018

Kontorchef til Forvaltningsjura

Jura

København
Økonomi- og Indenrigsministeriet søger kontorchef til Forvaltningsjura Vi søger en dygtig og engageret kontorchef til en stilling, der kræver stærke juridiske kompetencer, politisk tæft og flair for personaleledelse. Om stillingen Forvaltningsjura u...
Indrykket:2. maj 2018
Udløbsdato:31. maj 2018

Kontorchef til kontoret for Professions- og Erhvervsrettede Institutioner

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

København
Vil du have en central funktion i styringen og udviklingen af de videregående uddannelsesinstitutioner og kan du lede og sætte retning for både drifts- og udviklingsopgaver? Har du fokus på relationer i din tilgang til ledelse, og kan du skabe et ti...
Indrykket:3. maj 2018
Udløbsdato:23. maj 2018

Kontorchef for kontoret Økonomisystemer i den kommende Administration- og Servicestyrelse

Administrations- og Service i SKAT

København
Vil du være med til at sikre en fremsynet og effektiv drift og udvikling af økonomisystemer på tværs af Skatteministeriets koncern? Kan du sikre sammenhæng i økonomidata og dermed understøtte en transparent og pålidelig økonomistyring? Så er du måsk...
Indrykket:8. maj 2018
Udløbsdato:30. maj 2018