Økonomichef til Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Vil du være Socialforvaltningens nye økonomichef? Vil du være med til at sikre en fortsat sund økonomi i Socialforvaltningen? Kan du jonglere med store tal og har du politisk tæft? Kan du gennemskue komplicerede problemstillinger og formidle dem klart og skarpt til direktion, politikere og fagpersoner? Er du dygtig til ledelse og styring i en politisk styret og tillidsbaseret organisation? Vægter du præcision, kvalitet, faglighed og et godt arbejdsmiljø højt, og kan du sætte fokus på de resultater, som ønskes af og for Socialforvaltningen?   
 
Så søg stillingen som Socialforvaltningens nye økonomichef (kontorchef) med ansvar for Socialforvaltningens økonomi og byggeri og vær med til at udvikle en socialforvaltning, der har fokus på en bæredygtig økonomi, kerneydelsen og sammenhængskraft.  
 
Københavns Kommunes Socialforvaltning – din nye arbejdsplads  
Københavns Kommunes Socialforvaltning er Danmarks største med et budget på ca. 5,5 mia. kr. og knap 7.000 medarbejdere.  
 
Du bliver kontorchef for kontoret for Økonomi og Byggeri, som er et forvaltningens centrale kontorer, og får det overordnede ansvar for økonomistyringen i Socialforvaltningen, herunder udvikling af økonomisk ledelsesinformation, nye styringsværktøjer og økonomiske analyser.  
 
Kontoret har 31 engagerede og kompetente medarbejdere. Kontoret har to vicekontorchefer, der har den daglige ledelse af to af kontorets tre teams, henholdsvis byggeri- og økonomistyringsteamet. Du har den daglige ledelse af det tredje team, budgetteamet.  
 
Du arbejder tæt sammen med dine øvrige kollegaer i chefgruppen – både centralt og decentralt – og har også et tæt samarbejde med de decentrale stabe for at sikre en samlet, stærk styring af forvaltningens samlede økonomi. Du kommer helt tæt på de politiske beslutningsprocesser og indgår i et dynamisk samarbejde med direktionen. Svarende til dine øvrige kollegaer refererer du direkte til direktionen.  
 
Du skal sikre, at styringen af økonomi og forvaltningens bygningsmasse bedst muligt understøtter forvaltningens opgavevaretagelse i forhold til borgere og politikere. Du skal både servicere det politiske niveau og direktion og understøtte forvaltningens borgercentre (myndighedsopgaver, døgntilbud mv.) i deres styring.  
 
Der ligger en stor opgave med løbende at sikre en koordineret budgetproces, budgetopfølgning og byggeproces internt i Socialforvaltningen og i tæt samspil med den øvrige del af Københavns Kommune. En af dine helt centrale opgaver er at bidrage til effektiviseringsprocesser, således at vi sikrer mest muligt velfærd for de ressourcer, der bevilliges til området. En anden central opgave er at sikre langsigtet og strategisk styring af forvaltningens økonomi og bygningsmasse. Som led heri har du også ansvaret for interne budgetanalyser og langsigtede behovsanalyser. Dette samtidig med, at der sikres en løbende, robust styring af økonomien.  
 
Du skal varetage dine opgaver med engagement og opmærksomhed på dialog mellem interne og eksterne samarbejdspartnere, organisatoriske enheder og niveauer og det politiske system.  
 
Du er strateg med sans for omsætning af strategier til praktiske løsninger  
Vi forventer, at du fra første dag kan indgå i en faglig drøftelse og sparring med direktionen om de politiske og strategiske mål, der ligger i forhold til Socialforvaltningens økonomi.  
 
Vi forventer også, at du er en autentisk leder med en naturlig autoritet, som gør, at du sætter en tydelig retning og er motiverende i din ledelsesstil. Vi forudsætter, at du kan navigere i et felt med mange interesser og er god til at skabe samarbejde på tværs af forvaltningen og kommunen.  
 
Medarbejderne arbejder i det daglige i høj grad på tværs af teams og finder meget værdi i muligheden for løbende koordination og sparring. Kontoret har en uformel og kollegial arbejdskultur, og vi er på udkig efter en chef, der er nærværende som person, og som kan sætte en klar retning også for kontoret.  
 
Herudover lægger vi vægt på, at du
  • har en relevant akademisk uddannelse  
  • har en økonomifaglig stærk profil og dokumenteret erfaring med økonomistyring  
  • har solid ledelseserfaring og kan dokumentere resultater fra lignende stillinger, der omfatter strategisk ledelse af et komplekst fagligt og politisk område  
  • er analytisk i din tilgang til beslutninger og præcis i dine opfølgninger  
  • er stærk og præcis i din kommunikation både mundtligt og skriftligt  
  • er god til at skabe tillidsfuldt samarbejde på tværs af interesser og fagligheder  
  • skaber resultater i samarbejde og ved at inddrage, motivere og engagere andre  
  • har høje ambitioner i forhold til at lede og udvikle et stabscenter, hvor medarbejderne sætter kvaliteten i arbejdet højt  
  • finder tillidsbaseret ledelse naturligt. 
Ansøgning og kontakt  
Stillingen er til besættelse senest pr. 1. maj 2018. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Munk Skydsgaard på 3317 3703 eller Mercuri Urval ved direktør Steen Vidø på 2441 4060 for en fortrolig drøftelse af dine muligheder i stillingen. Yderligere oplysninger om Socialforvaltningen på www.kk.dk. Læs også behovsanalyse på socialområdet 2010-2026: https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewFileManagerDocument.aspx?id=6402abfe-f0e3-42af-81b0-389ab8d59967&cid=1518.
 
Vi samarbejder med Mercuri Urval, der som led i ansættelsesforløbet står for test af relevante kandidater. Test afholdes mellem første og anden interviewrunde. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 4. marts 2018.
Interviewrunderne forventes afholdt i uge 11 og 12.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Dynamisk Regnskabschef søges til godt balanceret og velkonsolideret virksomhed i Trekantområdet

Proselection

København
Beskrivelse Som virksomhedens regnskabsmæssige og økonomiske kompetence med ansvar for tre medarbejder, bliver du et naturligt omdrejningspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige og økonomiske dagligdag. Du bliver ansvarlig for at opgaverne løses til ...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Strategisk analyse- og prischef - Kunstig intelligens - BIG Data - State of the art analyseværktøjer - Stærk karriere- og udviklingsplatform

Krüger Search v/Paul Anker Krüger Larsen

For koncernen Brødrene A O Johansen søger vi en dygtig strategisk analyse- og prischef. Du kan have relativt få års erfaring med udarbejdelse af forretningsrelaterede analyser f.eks. som analytiker, business analyst eller lign. , eller du kan have e...
Indrykket:2. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Fremsynet områdechef til det specialiserede børne- og ungeområde i København

Borgercenter Børn og Unge

Socialforvaltningen i Københavns Kommune er som landets største socialforvaltning ambitiøs og går foran på det specialiserede børne- og ungeområde. Med omstillingen Tæt på Familien udvikler vi nye løsninger og metoder for at understøtte arbejdet med...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:12. marts 2018

Økonomichef i Kongehuset

Kongehuset

Kongehuset søger en fagligt velfunderet økonomichef, der skal overtage stillingen fra den nuværende økonomichef, der går på pension. Kongehusets økonomichef refererer til hofmarskallen og indgår i den samlede ledelse af Hofmarskallatet. Hofmarskalla...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:13. marts 2018

Regnskabschef søges til international produktionsvirksomhed i vækst beliggende i Søborg

Proselection

København
Beskrivelse Som regnskabschef får du ansvaret for at drive regnskabsfunktionen i en spændende, international produktionsvirksomhed i vækst. Du har en stærk sparringspartner i virksomhedens Global CFO, som du får et tæt samarbejde med. Du vil få en a...