Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelev

Kontorelev til Green Circle A/S, Brøndby

Vil du som del af din serviceuddannelse være med til at gøre en forskel for kunder og kolleger i en innovativ, landsdækkende virksomhed inden for Projektservice, Ejendomsdrift og Facilities Management?

Så er jobbet som kontorelev i Green Circle fra foråret 2020 måske noget for dig.

Om din hverdag Som kontorelev bliver du grundigt og sikkert introduceret til forskellige administrative arbejdsprocesser og -opgaver med konstant fokus på udvikling, læring og vækst, og du kommer hurtigt til at blive en integreret og betydningsfuld del af et dynamisk driftssupport-team, som dagligt servicerer kunder og kolleger i hele landet.

Du kommer til at være en fast bestanddel af vores administrationsområde på hovedkontoret i Brøndby, hvor vi sidder 30-40 kolleger, og du vil agere ansigt udadtil for gæster og kunder, mens du bliver en vigtig partner for dine kolleger mht. administration, økonomi og driftssupport.

Gennem din uddannelse hos os vil dine primære arbejdsopgaver være

  • gæstemodtagelse.
  • telefonsupport og -omstilling ift. kunder, leverandører og kolleger.
  • fakturering, fakturahåndtering og andre mindre bogholderiopgaver.
  • mødeopsætning og kontororden.
  • vedligeholdelse af data i vores digitale driftsstyrringssystem, Microbizz.
  • udarbejdelse af diverse kommunikationsmaterialer.
  • driftssupport ift. kolleger.
  • generelle kontorservicefunktioner.

Dertil er der rig mulighed for selv at komme med ønsker og input til arbejdsområder i løbet af din uddannelsestid, og vi sørger for grundig oplæring i vores arbejdsprocedurer, koncept og organisationssammensætning.

Vi søger derfor dig, som:

  • er/ skal i gang med en kontoruddannelse.
  • udstråler og udfører service på højt plan.
  • har mod på nye og skiftende udfordringer i en travl hverdag.
  • arbejder struktureret og systematisk.
  • er initiativ- og lærerig.
  • har flair for tal og systemer.
  • evner klar kommunikation på dansk og engelsk i skrift og tale.

Solide Excel- og IT-egenskaber er en stor fordel.

Hertil er gennemsigtighed, troværdighed, ordentlighed og ansvarlighed altafgørende faktorer for at servicere vores kunder og understøtte dine kolleger, og vi forestiller os, at du på sigt bliver kulturbærer for netop de værdier J .

Kort om os

Green Circle A/S leverer Projektservice, Ejendomsdrift og Facilities Management med udgangspunkt i solidt servicehåndværk, digital driftsstyring og personlig kontakt med vores kunder.

 

Hos os bliver du en del af en landsdækkende, ambitiøs og dynamisk organisation, der i 2017 har været nomineret til både Årets Ejerleder af PwC og Entrepreneur of the Year af EY.

 

Med hovedkontor i Brøndby samt afdelingskontorer i Vejle og Aalborg er vi i Green Circle A/S 100 medarbejdere foruden ledelsen, og vi drifter ca. 800 ejendomme fordelt over hele landet.

 

Hertil blev vi i sommeren 2019 en del af Forenede Service A/S, og du kan læse mere om partnerskabet her:  https://www.forenede-service.dk/facility-management

 

Besøg os på www.greencircle.dk

 

Ansættelsesstart Forår 2020

 

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt. Vi indkalder kandidater løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Løn Elevløn efter overenskomstforhold  

Arbejdssted

Du tildeles en arbejdsstation i vores administration på vores hovedkontor i Brøndby, hvor du vil referere direkte til vores direktion.

 

Dertil kan der i løbet af din uddannelse forekomme andre, midlertidige arbejdsstationer i forskellige afdelinger i Green Circle.

 

Ugentlig arbejdstid 37 timer i de uger, hvor du ikke er i skole.

 

I Green Circle A/S går vi ind for ligeværd og grundlæggende ligestilling - særligt på tværs af køn, etnicitet, alder, førlighed, religion, seksualitet og nationalitet. Vi opfordrer derfor altid alle interesserede, uanset baggrund, om at søge ledige stillinger, der hos os konsekvent besættes med den bedst kvalificerede.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.