Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelev i offentlig administration i Skive

Vær med til at skabe fremtidens skatteforvaltning  
Skatteforvaltningen i Danmark er i rivende udvikling. Som elev hos os er du med til at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat og de rette afgifter. Det er en vigtig opgave, fordi det handler om den enkeltes økonomi og finansieringen af det danske samfund. Vi arbejder på at gøre det så nemt som muligt for borgere og virksomheder, at betale deres skatter og afgifter. Du kommer derfor til at spille en helt central rolle i at give borgere og virksomheder en god oplevelse i deres møde med os.   
 
Som kontorelev på skattecenteret i Skive, vil du blive tilknyttet forretningsområder inden for person- eller virksomhedsskat. I din elevtid kommer du bl.a. til at arbejde med kundebetjening, sagsbehandling og økonomi.  
 
Du får en bred kontaktflade og din fornemste opgave er, at besvare borgernes spørgsmål på en enkel og forståelig måde.  
 
Personlige og faglige kvalifikationer  
Du er en udadvendt og imødekommende person, der motiveres af at yde en rigtig god service. Du har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt, idet du skal kommunikere med mange forskellige mennesker. Du har talforståelse ud over gennemsnittet, tænker logisk og er god til at skabe dig et overblik over egne opgaver og SKAT som helhed. Du har en positiv tilgang til andre mennesker og er god til at samarbejde. Du er ambitiøs og ved, at du selv skal gøre en indsats for at opnå resultater. 
 
Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer
En lærerig elevtid, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i en moderne offentlig organisation. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med. Du får et indgående kendskab til SKATs alsidige arbejdsopgaver og en god start på dit arbejdsliv.  
 
Adgangskrav og ansøgning  
Du skal som minimum opfylde adgangskravene i kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration dvs. EUX eller studentereksamen suppleret med HGS/EUS-forløb.
 
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring/ uddannelse skal dine kompetencer vurderes af studievejlederen på en handelsskole. Hvis du allerede har en realkompetencevurderingsvurdering bedes denne vedlagt din ansøgning.  
 
Send din ansøgning, CV samt eksamensbeviser via linket senest den 14. februar 2018.  
 
Ansættelsestidspunkt er den 1. september 2018.
 
Du kan læse mere om alle SKATs elevstillinger og få mere at vide om at være elev hos SKAT på skat.dk/elev.  
 
Samtalerne foregår som en rekrutteringsdag, hvor udvalgte kandidater indkaldes og vurderes ud fra forskellige opgaver og aktiviteter. Dette finder sted i Aalborg den 28. februar 2018.  
 
Alle interesserede uanset, alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  
 
Som led i regeringens plan ´Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021´ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet. De syv nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige. Du kan læse mere herom på http://www.fra1til7.dk.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her