Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelev med interesse for offentlig administration og sagsbehandling til Tilsynscenter Syd i Kolding

Interesserer du dig for samfundsforhold? Vil du være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser? Og vil du være del af en moderne og dynamisk offentlig arbejdsplads, hvor vi står klar til at give dig en spændende og lærerig elevtid? Så bliv kontorelev hos Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd i Kolding.


Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.at.dk


En god og spændende start på dit arbejdsliv ?Som elev hos os får du en alsidig kontoruddannelse med faglige udfordringer og personlig udvikling. Vi er 150 medarbejdere i Tilsynscenter Syd, som står klar til at give dig en spændende og lærerig elevtid. Vi har et godt samarbejde, og vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi har erfaring med elever og gør meget for, at du bliver en del af gruppen.

Du vil i løbet af din kontoruddannelse blive oplært i forskellige jobfunktioner, hvor du vil få tildelt egne opgaver, som løses i tæt samarbejde med en kollega. Din arbejdsdag vil ofte være en blanding af nye udfordringer og daglige faste opgaver. Du vil blandt andet komme til at arbejde med support af de tilsynsførende og planlægning af de tilsynsførendes besøg på virksomheder, sagsbehandling, journalisering og telefonkontakt til virksomheder.

Du evaluerer løbende din individuelle praktikplan sammen med din elevansvarlige.


Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du er:

  • dygtig til at formulere dig både skriftligt og mundligt
  • omstillingsparat og har lyst til at arbejde med mange forskellige arbejdsopgaver herunder IT i dit elevforløb
  • positiv i din tilgang til andre mennesker og er god til at samarbejde
  • serviceminded og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • god til at bevare overblikket og kan prioritere din tid i en travl hverdag
  • ansvarsbevidst og har fokus på selv at gøre en indsats for at opnå resultater.
Du skal have bestået eller forvente at bestå:

  • EUX
  • HHX
  • HF, STX, HTX suppleret med et 5 ugers grundforløb.
  • HG grundforløb/HGS med speciale i offentlig administration, som er udstedt før 1. august 2015.
Hvis du er fyldt 25 år inden grundforløbets start, skal du også have en realkompetencevurdering.
Du kan læse mere om adgangskrav til offentlig administration på www.uddannelsesnaevnet.dk


Vi finder løsninger sammen Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår Vi har 1-2 ledige stillinger som kontorelev med speciale i offentlig administration. Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi vil gerne have, at du starter den 1. september 2021.

Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer praktik hos os med 15 ugers skoleophold incl. afsluttende fagprøve, fordelt over hele perioden.

Du bliver ansat efter OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Arbejdsstedet er Tilsynscenter Syd, Eltangvej 232, 6000 Kolding.


Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Kirsten Nørgaard på tlf. nr. 7220 9653 eller mail knh@at.dk.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv, evt. realkompetencevurdering og eksamenspapirer (eller seneste karakterudskift) elektronisk senest torsdag den 25. marts 2021.

Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 16.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.