Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelev med speciale i offentlig administration til Regnskabsafdelingen

Om jobbet
Aarhus Universitet – et universitet i verdensklasse søger nye kontorelever af samme støbning med start 16. august 2021.

Kunne du tænke dig at arbejde med administration og økonomi på ét af Danmarks førende universiteter?

Er du ansvarsbevidst, løsningsorienteret, og har lyst til at tage del i de opgaver, Regnskabsafdelingen har inden for offentlig administration, og har du også flair for og lyst til at arbejde med tal?

Så er det lige dig, vi skal bruge som elev i Regnskabsafdelingen under vicedirektørområdet AU Økonomi.

Vi tilbyder dig en udfordrende og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode kolleger, spændende arbejdsopgaver og ansvar samt gode karrieremuligheder i en stor organisation efter endt uddannelse.

Arbejdsopgaver
Som elev kommer du til at arbejde i en økonomiafdeling, hvor du vil få et stort ansvar og selvstændige opgaver. Du vil blive udfordret både personligt og fagligt i en travl hverdag. Elevforløbet er planlagt på en måde, så du kommer rundt i et turnusforløb til flere specialiserede teams.

Opgaverne i Regnskabsafdelingen er varierede, og vi kan tilbyde en solid uddannelse, som bl.a. omfatter:

  • Håndtering og kontrol af fakturaer, rejseafregninger, betalinger mv.
  • Kontakt til kunder og leverandører vedr. kommende og manglende betalinger
  • Servicering af organisationen på mail og telefon
  • Kreditorbogholderi
  • Debitorbogholderi
  • Håndtering af rejseudgifter
  • Administration af kreditkort
  • Brugeroprettelse i diverse systemer
  • Indblik i bogføring
  • Ad hoc-opgaver

Kvalifikationer
Du har gennemført eller er ved at gennemføre en HG eller har en gymnasial uddannelse med den supplerende EUD.

Du kan håndtere at have mange bolde i luften på én gang. Du skal kunne tage ansvar for egen læring og ikke mindst for dine opgaver. Vi lægger afgørende vægt på, at du har en positiv, opsøgende og ansvarsbevidst indstilling over for både dine egne opgaver og den fælles opgave i din afdeling, og at du er serviceminded og fleksibel.

Du har et godt kendskab til Office-pakken, en naturlig tilgang til tal og it og behersker engelsk i både skrift og tale.Om Regnskabsafdelingen
AU Økonomi har ansvaret for regnskabsmæssige registreringer samt økonomistyringen på Aarhus Universitet.

Dit primære arbejdssted er Regnskabsafdelingen, som har til huse på Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.

Afdelingen består af en regnskabschef, 4 teamledere, 75 medarbejdere, 6 studentermedhjælpere og 5 elever, hvoraf du bliver den ene.

Aarhus Universitet har en velfungerende elevklub, som du vil blive medlem af.

Løn og ansættelsesvilkår
Uddannelsen varer to år vekslende mellem praktik og skoleophold. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

For yderligere oplysninger om stillingen
Er du interesseret i at høre mere om vores afdeling og de arbejdsopgaver, du som elev vil få lov til at beskæftige dig med, kan du henvende dig til teamleder Bente Wissing Brøndum på tlf. 2116 4052.

Du kan også læse mere om universitetet på http://www.au.dk/om/profil/.

Ansættelsesprocessen
Ansøgningen skal ske online og være os i hænde senest den 24. juni 2021.

Samtaler skal nemlig afholdes d. 2., 6. og 8. juli. Samtalerne planlægges afholdt ved fysisk møde, men afhængig af restriktionsniveauet i samfundet kan samtalerne evt. blive afholdt virtuelt.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Frist: 24. juni 2021

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.