Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelev som tolder i Aalborg og Hirtshals

Vær med til at skabe fremtidens Toldstyrelse 
Skatteforvaltningen i Danmark er i rivende udvikling. Arbejdet byder på en spændende hverdag med opgaver, der har stor bevågenhed i og uden for landets grænser. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og derfor er vi altid på pletten. Det betyder også, at du skal være omstillingsparat og indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter, herunder nat og weekendarbejde, når opgaverne kræver det. 
 
Toldekspedition, toldkontrol og telefonisk kundebetjening  
Du kan specialisere din uddannelse, således du får en kontoruddannelse med oplæring indenfor toldområdet. Du vil igennem din elevperiode få et dybdegående kendskab til området i tre forskellige enheder. I din første elevperiode bliver du ansat i vores toldekspedition, der er beliggende i Hirtshals og derefter kommer du til at arbejde med telefoniske henvendelser og toldkontrol, som varetages fra vores kontor i Aalborg. Som elev i vores toldafdelinger, er du med til at sikre EU’s indtægter. Vi stiler efter at træffe korrekte afgørelser til tiden med fokus på en professionel service.
 
I vores ekspedition er du med til at sikre effektiv ekspedition af varers rejse ind og ud af Danmark. Din ekspedition er afgørende for, om varer kan komme ind og ud af Danmark og EU. Sammen med gode kolleger holder du flowet af import og eksport kørende ved at sikre nøjagtig registrering og smidigt samarbejde mellem chauffører, speditører og virksomheder. Ud over kundekontakten i ekspeditionen i Hirtshals, hjælper du også over e-mail og telefon.
 
Når du arbejder med den telefoniske kundebetjening, skal du vejlede borgere og virksomheder med spørgsmål inden for toldområdet. Her er det en vigtig opgave, at besvare kundernes spørgsmål på en enkel og forståelig måde.  
 
Toldkontrolarbejdet tager udgangspunkt i kontrol af rejsende til og fra Danmark samt import og eksport af varer fra lande uden for EU (3. lande). Kontrol af rejsende finder sted ved landegrænsen, i lufthavne og havne, og kontrollen af varer udføres eksempelvis på lastestedet eller ude i virksomhederne. Vi fokuserer på at gøre arbejdet så effektivt og målrettet som muligt, så erhvervslivet og de rejsende får den bedst mulige oplevelse. Opgaverne omfatter kontrol af oprindelsesland, toldværdi, mængde og varemærkeforfalskning, smuglerikontrol rettet mod forbudte stoffer, våben og narko samt dokumentation, sagsbehandling og afrapportering. 
 
Personlige og faglige kvalifikationer  
Du er en udadvendt og imødekommende person, der motiveres af at yde en rigtig god service til de personer, der enten møder op i vores ekspedition eller via telefon og mail. Du er serviceminded og formår at fastholde en positiv og konstruktiv dialog med kunden – også i kritiske situationer. Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og gerne også på engelsk og/eller tysk. Du går engageret ind i løsningen af en opgave og opsøger den fornødne viden, idet vi tit får opgaver, som vi ikke tidligere har set. Du skal derudover trives med rutineopgaver der kræver, at du har stor fokus på detaljerne og kvaliteten. Det er også vigtigt, at du er god til at skabe dig et overblik over egne opgaver og toldforvaltningen som helhed samt har administrativ og talmæssig forståelse. 
 
Vi forventer, at du er ambitiøs og ved, at du selv skal gøre en indsats for at opnå resultater. 
 
Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer
En lærerig elevtid, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i en moderne offentlig organisation. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med. Du får et indgående kendskab til tolds alsidige arbejdsopgaver og en god start på dit arbejdsliv.  
 
Adgangskrav og ansøgning  
Du skal som minimum opfylde adgangskravene i kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration dvs. EUX eller gymnasial uddannelse suppleret med HGS/EUS-forløb.  
 
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring/ uddannelse skal dine kompetencer vurderes af studievejlederen på en handelsskolen. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering bedes denne vedlagt din ansøgning.  
 
Send din ansøgning samt CV og eksamensbeviser via linket senest den 14. februar 2018.  
 
Ansættelsestidspunkt er 1. september 2018.
 
Du kan læse mere om skatteforvaltningen elevstillinger på www.skat.dk/elev.  
 
Samtalerne foregår som en rekrutteringsdag, hvor udvalgte kandidater indkaldes og vurderes ud fra forskellige opgaver og aktiviteter. Dette finder sted i Aalborg den 28. februar 2018.   
 
Ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretnings Tjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.
 
Alle interesserede uanset, alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  
 
Som led i regeringens plan ´Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021´ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet. De syv nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige. Du kan læse mere herom på www.fra1til7.dk.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Kontorelever med start den 1. september 2018

Ankestyrelsen Aalborg

Aalborg
Skal du nu til at gennemføre den praktiske del af din kontoruddannelse med specialet offentlig administration, så søger vi kontorelever til vores administration i Aalborg. Vi er 80 medarbejdere i administrationen, som er opdelt i flere team. Vi er i...
Indrykket:17. maj 2018
Udløbsdato:3. juni 2018

Dygtig og selvstændig kontorelev til Vejdirektoratet i Aalborg

Vejdirektoratet - Aalborg

Aalborg
Kan du arbejde selvstændigt og har du lyst til at indgå i vores elevnetværk hvor der er fællesskab, faglig sparring og god trivsel? Er du positiv i din tilgang til andre mennesker og nysgerrig på at lære nyt så er det lige dig vi søger. Vejdirektora...
Indrykket:25. maj 2018
Udløbsdato:20. juli 2018

Kontorelever ved Retten i Aalborg 2018

Retten i Aalborg

Aalborg
Vil du arbejde for ret og retfærdighed - bliv kontorelev ved Retten i Aalborg! Retten i Aalborg søger 3 dygtige kontorelever inden for offentlig administration. Vi søger dygtige elever, der tager ansvar for egen læring, viser gå-på-mod, og som kan a...
Indrykket:11. maj 2018
Udløbsdato:11. juni 2018

Administrativ medarbejder søges til sekretariatet i UU-Aalborg

UU-Aalborg

Aalborg
UU-Aalborg er et vejledningscenter for alle unge mellem 12 og 25 år i Aalborg- og Læsø Kommuner. UU laver kollektive og individuelle vejledningsaktiviteter på grundskoler i Aalborg Kommune, arbejder med 15-17 åriges pligt til uddannelsesforberedende...
Indrykket:20. maj 2018
Udløbsdato:12. juni 2018

Medarbejder til grønne/grå områder

THORKILS HAVESERVICE IVS

Aalborg
Stabil medarbejder søges til grønne og grå opgaver hos private- og erhvervskunder i Aalborg og Nørresundby området.Din profil: Du skal have kendskab til grønne og grå områderKørekort BKundevenligVillig til at vise straffeattest ved endelig ansættels...
Indrykket:22. maj 2018
Udløbsdato:22. juni 2018