Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelev til Forebyggelse og Ulighed i Sundhedsstyrelsen

Kan du se dig selv i en organisation, som er i rivende udvikling? Vil du være med til at sætte dit eget præg og samtidig få en alsidig uddannelse med speciale i offentlig administration? Så er du måske vores nye kontorelev i Forebyggelse og Ulighed, Sundhedsstyrelsen pr. 1. september 2021.

Om Forebyggelsesenheden
I Sundhedsstyrelsens Forebyggelsesenhed formidler vi sundhedsfaglig viden og rådgivning til befolkningen, myndigheder, ministerier og Folketinget. Vi arbejder derudover med kampagner og udmøntning af puljer. Vi arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af områder som tobak, alkohol- og stofforebyggelse og -behandling, fysisk aktivitet, mental og digital sundhed, ulighed i sundhed, overvægt, ernæring, seksuel sundhed, miljømedicin samt graviditet og sundhedspleje. For tiden er der ekstra opmærksomhed på kommunikationsindsatsen vedr. COVID-19.

Vi er 30 medarbejdere i enheden, og det daglige arbejde er præget af samarbejdet med Sundhedsministeriet, regioner, kommuner, faglige miljøer, patientforeninger mv.

Dit elevforløb
Vi tilbyder en bred 2-årig uddannelse, der veksler mellem praktik og skoleperioder (i alt 15 ugers varighed), og som udgangspunkt foregår på Niels Brock Copenhagen Business College. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Praktikken tilrettelægges så du får mulighed for at prøve kræfter med forskelligartede opgaver inden for offentlig administration, bl.a.:

  • Administration
  • Ledelsesbetjening
  • Koordinering af møder og konferencer
  • Sagsbehandling
Praktikken tilrettelægges med fast tilknytning til Forebyggelse og Ulighed, Sundhedsstyrelsen

Du vil primært have en koordinerende rolle og i tæt samarbejde med sekretærteamet og fagmedarbejdere selvstændigt skulle løse de daglige administrative opgaver indenfor

  • Administration og sagsbehandling
  • Kommunikation og konferenceplanlægning
  • Lettere økonomiopgaver
  • Ad hoc-opgaver
Din baggrund og personlige kvalifikationer
Du har bestået eller forventer at bestå den 1-årige HG, HGV eller STX/HHX/HF suppleret med adgangsgivende HGS-kursus.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde både selvstændig og har teamånd
  • har ordenssans og arbejder struktureret med alle opgaver
  • tager opgaver på dig og er ansvarsbevidst
  • kan formulere dig både mundtligt og skriftligt
  • er serviceminded og åben
Vi lægger desuden vægt på, at du har et godt humør og trives i en travl hverdag med mange deadlines og stor variation i opgaverne.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S (Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område) samt gældende organisationsaftale med HK/STAT.

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte chefsekretær Charlotte Markussen på telefon 2526 5225 mellem kl. 9 – 12.

Sundhedsstyrelsen er en fleksibel arbejdsplads, og er beliggende på Islands Brygge. Vi bor i flotte åbne kontorlandskaber og har en god kantineordning. Du kan forvente en alsidig hverdag i et miljø med uformel omgangstone blandt dine kollegaer.

Læs mere om os på www.sundhedsstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter. Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo juni 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.