Brænder du for en god uddannelse, og er du til en hverdag med masser af udfordringer og spændende arbejdsopgaver?
Favrskov Kommune kan pr. 15. august 2021 tilbyde en plads som kontorelev i Visitationen. Kontoruddannelsen varer to år, og der er indlagt tre skoleperioder af typisk en måneds varighed i løbet af uddannelsen.
Visitationen er ofte indgangen for borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
I Visitationen kommer du til at arbejde i en afdeling, som visiterer til en lang række forskellige ydelser, som f.eks. rehabiliteringsforløb, personlig pleje og praktisk hjælp, plejeboliger, hjælpemidler, kørselsordninger og omsorgstandpleje.
Som kontorelev får du kendskab til og mulighed for at arbejde med en lang række forskellige opgaver som fx kommunikation internt og eksternt, betaling af fakturaer, sagsbehandling af ansøgninger om hjælpemidler, omsorgstandpleje og øvrige områder inden for Visitationen, referatskrivning, administration af afdelingens fælles postkasse, beregning af kørselsbehov og plejevederlag.
Arbejdsstedet er Favrskov Sundhedscenter, Hovvej 76, 8370 Hadsten.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har gennemført eller forventer at bestå en af følgende uddannelser:
- Grundforløbet på EUX Business
- Handelsskolens grunduddannelse (HG-kontor)
- Kombineret erhvervs- og gymnasialuddannelse (EUX-business til kontor)
- Gymnasialuddannelse (STX, HF, HTX) + handelsskolens 5-ugers skoleforløb/grundforløb (HGS)
- Højere handelseksamen (HHX).
Derudover forventer vi, at du som person
- har en positiv livsindstilling og et godt humør
- har lyst til at lære nyt
- har flair for it
- er selvstændig, initiativrig og åben i din tilgang til arbejdsopgaverne
- er serviceminded, stabil og ansvarsfuld
- trives med en blanding af faste og nye opgaver.
Yderligere oplysningerVil du høre mere om stillingen som kontorelev i Visitationen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Britt Overgaard på tlf. 51 60 23 07, eller sende en mail på
bove@favrskov.dkYderligere information om adgangskravene til uddannelsen kan findes på
www.uddannelsesnaevnet.dk (offentlig administration). Du har også mulighed for at kontakte den nærmeste handelsskole, hvis du har konkrete spørgsmål til adgangskravene.
Læs mere om, hvordan det er at være ansat i Favrskov KommuneSamtaleVi forventer at afholde samtale i uge 19.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk