Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelev ved Vestre Landsret



Bliv elev ved Vestre Landsret

- et job, der giver mening!




Er du engageret, videbegærlig, ansvarsbevidst og serviceminded? Vil du arbejde med retssager og samtidig få et unikt indblik i den 3. statsmagt? Så er du lige den, vi søger!

Vestre Landsret søger to kontorelever inden for offentlig administration. Vi kan tilbyde en spænden­de og afvekslende hverdag. Du får et jobindhold, der giver mening, fordi du er med til at skabe tryghed og retssikkerhed i Danmark.


Vi regner med, at du er god til dansk retskrivning, består EUX Business eller enten har en gymnasial baggrund med suppleringsfag eller en HHX med suppleringsfag. Alternativt har du en HG2-eksamen med dansk og IT på niveau C.



Hvad skal du lave?

Du vil som elev ved Vestre Landsret blandt andet komme til at arbejde med retssager og admini­stration. Det betyder, at du vil få ansvar og stor kontakt til rettens brugere, ligesom du vil blive oplært i journal- og kasse­funktioner. Oplæring i an­vendelsen af vores IT-system indgår som et væsentligt element i uddannelsen. Du vil også i dit daglige samarbejde med jurister få indblik i den juridiske verden.
I løbet af din elevtid vil du få kontakt med mange andre elever både i dagligdagen og på årlige elev­seminarer. Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer den praktiske oplæring hos os med skoleophold fordelt over hele perioden. Praktik i udlandet kan også være en mulighed for dig.

Er du fyldt 25 år, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse, hvis du har relevant erhvervserfaring. Info herom kan du få hos handelsskolens studievejledere.

Efter din elevtid åbner uddannelsen mulighed for spændende og selvstændige arbejdsopgaver i Danmarks Domstole og hos domstolenes samarbejdspartnere. Det kan for eksempel være i advo­katbranchen, hos politiet eller i en anden offentlig myndighed.

 
Hvis du vil vide mere, så se http://www.domstol.dk eller http://www.vestrelandsret.dk, hvor du også kan til­melde dig vores JobAgent og derved modtage en e-mail når vi publicerer en ny stilling.

 
Hvor skal du sende din ansøgning hen?

Ønsker du at søge en elevplads ved Vestre Landsret, skal du sende din ansøgning elektronisk til Vestre Landsret. Det sker via vores rekrutteringssystem på http://www.domstol.dk eller http://www.vestrelandsret.dk under Job i Danmarks Domstole. Du bliver guidet igennem rekrutterings-pro­cessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Udover din ansøgning bedes du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.

Ansøgningsfrist

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 26. februar 2018.

Vi forventer at holde samtaler i uge 10 eller 11.


Løn- og ansættelsesvilkår

Vi forestiller os, at du begynder den 3. september 2018.

Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministe­riet og HK/STAT.

 
Danmarks Domstole vil gerne afspejle sammensætningen af den danske befolkning. Alle interesse­rede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres derfor til at søge stillin­gerne.

 
Vil du vide mere?
Kan du ringe til personalekonsulent Connie Nordkvist på tlf. 99 68 80 00.
 
Hvem er vi?
Vestre Landsret er en del af Danmarks Domstole. Vi er ca. 100 ansatte, hvoraf lidt over halvdelen er jurister. Vi har et rigtig godt arbejdsfællesskab, hvor vi lægger stor vægt på at skabe god trivsel i en travl og afvekslende hverdag.
Danmarks Domstole omfatter domstolene, Domstolsstyrelsen, der har ansvaret for administration og udvikling af domstolene, samt Procesbevillingsnævnet. Danmarks Domstole har ca. 2.500 ansatte fordelt med 2.400 ansatte i domstolene, 85 ansatte i Domstolsstyrelsen og 15 ansatte i Procesbevillingsnævnet.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her