Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelever 2018

Vil du have en praktisk uddannelse og kickstarte dit arbejdsliv? 
 
Banedanmark søger et nyt hold kontorelever med speciale inden for offentlig administration. Hvis du har mod på en praktisk uddannelse, som giver gode jobmuligheder inden for administration både i og udenfor Banedanmark, så læs videre. 
 
Uddannelsen begynder den 1. september 2018, og vi tilbyder ansættelse i Storkøbenhavn, Roskilde, Ringsted samt Fredericia. 
 
Et godt netværk og opgaver med betydning 
Banedanmark er en stor og alsidig arbejdsplads, og et elevforløb hos os giver dig mulighed for at afklare hvilket fagområde, der interesserer lige netop dig. 
 
Uddannelsen forløber sig over to år og er delt op i to perioder af hver et års varighed, hvor du får mulighed for at fordybe dig i forskellige fagområder inden for den enkelte afdeling. Det kan f.eks. være i et stort konkret projekt som Signalprogrammet, i området der varetager drift og vedligehold af jernbanen eller i vores økonomi- eller HR-afdeling.  
 
Med en uddannelse i Banedanmark er du godt på vej til et job både i det offentlige og i det private. Du kommer til at løse opgaver, som rent faktisk betyder noget. En tidligere elev formulerede det: ”Du bliver respekteret som kollega, og ikke kun som eleven”.  
 
Som elev bliver du tilknyttet en elevvært, som hjælper dig ind i organisationen og i gang. Derudover bliver du en del af Banedanmarks elevnetværk, hvor du kan sparre med både 1. og 2. års elever på tværs af vores mange afdelinger. 
 
Du kan læse mere om elevforløbet her.  
 
Selvstændig, initiativrig og klar på nye udfordringer  
Du har bestået enten et grundforløb (påbegyndt før 31. juli 2015), som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration, et 5- eller 10 ugers kompetencegivende forløb for studenter (HHX, STX, HTX eller HF) eller EUX med et godt resultat inden tiltrædelse.  
 
Du har formentlig haft et studie- eller fuldtidsjob og kender derfor til at indgå i et arbejdsmæssigt fællesskab. 
 
Herudover er vi på udkig efter personer, som er positive, opsøgende og selvstændige. Din elevvært og dine kolleger hjælper dig i gang med arbejdet, men det er også vigtigt, at du selv er nysgerrig på, hvilke opgaver du kan løse. 
 
Derudover forventer vi, at du har et godt kendskab til MS Office-pakken.  
 
Løn 
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for ansættelse af kontorelever. 
 
Basislønnen for Hovedstad for kontorelever under 25 år udgør kr. 160.810,00 årligt og kr. 13.400,83 månedligt. Hertil kommer pension.  
 
Basislønnen for Hovedstad for kontorelever over 25 år udgør kr. 235.669,00 årligt og kr. 19.639,08 månedligt. Hertil kommer pension.  
 
Basislønnen for Provins for kontorelever under 25 år udgør kr. 156.304,00 årligt og kr. 13.025,33 månedligt. Hertil kommer pension.  
 
Basislønnen for Provins for kontorelever over 25 år udgør kr. 233.258,00 årligt og kr. 19.438,17 månedligt. Hertil kommer pension.  
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om dét at være kontorelev i Banedanmark, kan du kontakte vores elevkoordinatorer Christina Schiøler Axelsen eller Sandie Christensen. 
 
Send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt mere om dig selv. Tag også gerne et kig på vores organisation og fortæl os lidt om hvilke afdelinger, du tror, er interessante for dig at arbejde i. Derudover får vi brug for et CV og dit seneste karakterblad. Vi afholder samtaler i uge 8 og 10.  
 
For at søge stillingen klikker du på ”Søg stillingen” og følger instruktionerne. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her