Kontorelever med interesse for offentlig administration og sagsbehandling

Interesserer du dig for samfundsforhold? Og vil du gerne være del af en moderne og dynamisk offentlig arbejdsplads med fagligt dygtige og passionerede medarbejdere? Så bliv kontorelev hos Beskæftigelsesministeriet. Her står vi klar til at give dig en spændende og lærerig elevtid. 
 
Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  
I Beskæftigelsesministeriet deltager du aktivt i at omsætte politikernes visioner til velfungerende løsninger for arbejdslivet i Danmark. Så uanset om du arbejder med politik, forsker, fører tilsyn eller er med til at udvikle ny lovgivning, har dit job mening og samfundsmæssig betydning. Derfor vil du også opleve, at det, du beskæftiger dig med professionelt, har stor interesse både fra vores samarbejdspartnere og offentligheden. 
 
Du kan læse mere om os på http://www.bm.dk  
 
En god og spændende start på dit arbejdsliv 
Som elev i Beskæftigelsesministeriet får du en spændende og alsidig kontoruddannelse med faglige udfordringer og personlig udvikling. Du bliver enten ansat i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Arbejdstilsynet eller i vores departement. Vi ligger centralt i København i nærheden af metro eller togstation. 
 
Du vil i løbet af din kontoruddannelse blive oplært i forskellige jobfunktioner, hvor du vil få tildelt egne opgaver, som løses i tæt samarbejde med en kollega. Din arbejdsdag vil ofte være en blanding af nye udfordringer og daglige faste opgaver. Du vil blandt andet komme til at arbejde med administration, sagsbehandling, telefonbetjening, sagsoprettelse, journalisering og arkivering.  
 
Som en del af dit elevforløb har du mulighed for at komme i turnus i en af vores andre enheder. Du har medindflydelse på hvordan dit elevforløb sammensættes og du evaluerer løbende din individuelle praktikplan sammen med din elevansvarlige. 
 
Bliv elev i et spændende læringsmiljø 
Vi forestiller os, at du er:  

  • dygtig til at formulere dig både skriftlig og mundligt 
  • omstillingsparat og har lyst til at arbejde i forskellige kontorer under dit elevforløb 
  • positiv i din tilgang til andre mennesker og er god til at samarbejde 
  • serviceminded og kvalitetsbevidst i dit arbejde 
  • god til at bevare overblikket og kan prioritere din tid i en travl hverdag 
  • ansvarsbevidst og har fokus på selv at gøre en indsats for at opnå resultater. 
 
Herudover skal du have bestået eller forvente at bestå EUX med uddannelsesretning indenfor kontor. Har du en studentereksamen (HHX, HF, STX, HTX) skal denne være suppleret med et 5 eller 10 ugers EUS-forløb for at opfylde overgangskravene. Du kan også have gennemført HG grundforløb/HGS med speciale i offentlig administration, som er udstedt før 1. august 2015. 
 
Hvis du er fyldt 25 år inden grundforløbets start, skal du også have en realkompetencevurdering. 
 
Du kan læse mere om adgangskrav til offentlig administration på http://www.uddannelsesnaevnet.dk  
 
Vi finder løsninger sammen 
Det er Beskæftigelsesministeriet, der sætter rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger. 
 
Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår   
Vi har 6 ledige stillinger som kontorelev med speciale i offentlig administration. Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi vil gerne have at du starter den 1. september 2018. 
 
Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer praktik hos os med ca. 15 ugers skoleophold, fordelt over hele perioden.  
 
Du bliver ansat efter OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.   
 
Spørgsmål og ansøgning 
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Beskæftigelsesministeriets rekrutteringsansvarlige Connie Christiansen på tlf. nr. 7220 5251 eller mail cch@bm.dk og Tea Tetens på tlf. nr. 7220 5243 eller mail tte@bm.dk.
 
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne. 
 
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer (eller seneste karakterudskift) elektronisk senest søndag den 25. februar 2018. 
 
Vi forventer, at gennemføre samtaler i uge 11, og eventuelle 2. samtaler i uge 12.  
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:23. januar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Eventkoordinatorelev til Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut

Brænder du for at koordinere, organisere og være den der har det store overblik for vores events? Og har du gå-på-mod og sans for at give gæsten den bedste service? Så er det dig, vi søger, som eventkoordinatorelev på Det Danske Filminstitut. Vi til...
Indrykket:30. januar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Kontorelever 2018

HR

Vil du have en praktisk uddannelse og kickstarte dit arbejdsliv? Banedanmark søger et nyt hold kontorelever med speciale inden for offentlig administration. Hvis du har mod på en praktisk uddannelse, som giver gode jobmuligheder inden for administra...
Indrykket:7. februar 2018
Udløbsdato:9. marts 2018

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement søger 2 kontorelever

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

København
Vi søger 2 kontorelever inden for specialet offentlig administration til ansættelse 1. september 2018 samt 1. december 2018. Arbejdsopgaver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ét af de største og mest varierede ministerområder med en lang r...
Indrykket:2. februar 2018
Udløbsdato:23. februar 2018

Bliv økonomielev i Erhvervsministeriets departement eller i Erhvervsstyrelsen - et klogt valg!

Departementet

København
Ønsker du at blive en del af en moderne og dynamisk offentlig arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling er i fokus? Dygtige kolleger er parate til at sørge for, at du får et spændende og varieret elevforløb. Om os: Erhvervsministeriet arbejde...
Indrykket:5. februar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

Kontorelev med speciale i Offentlig Administration til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Elever i BUF

Vores hovedstad og dine muligheder! Ønsker du en alsidig kontoruddannelse med speciale i Offentlig Administration, hvor du bliver udfordret både personligt og fagligt så er det måske dig, vi har brug for? Start din karriere som kontorelev i Københav...