Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelever med speciale i offentlig administration

Hvis du ønsker en kontoruddannelse i et internationalt og dynamisk miljø – så kig lige her…

På Copenhagen Business School uddanner vi også kontorelever med speciale i offentlig administration – det næste hold starter den 1. september 2018


Medindflydelse, udvikling og dynamik

Vi tager din uddannelse alvorligt, vi lytter til dine ønsker og planlægger så vidt muligt dit uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine særlige kompetencer og interesser. Til gengæld stiller vi krav til dig og tilbyder udfordrende opgaver inden for hele det administrative område.

I løbet af dit 2-årige uddannelsesforløb bliver du som udgangspunkt tilknyttet 2 forskellige praktiksteder med gode kolleger. Arbejdsopgaverne er administration i vores administrative enheder, f.eks. studieadministration, HR, forskningsenheder, vores internationale kontor m.m. Du får mulighed for at udvikle dine sproglige kvalifikationer, da arbejdet i flere enheder indebærer kontakt med udenlandske forskere og studerende.
Vi arrangerer og tilbyder forskellige kurser i løbet af praktikperioden og ønsker du supplerende uddannelse herudover, er der evt. også mulighed for det.

Kvalifikationer og kvaliteter
Du har masser af energi og lyst til at lære nyt. Du er selvstændig, initiativrig og har mod på at begå dig i en stor international organisation. Du er engageret og motiveret til at uddanne dig.

Vi forventer, at du har følgende faglige baggrund:

  • Enten en HHX eksamen suppleret med 5 ugers EUS, en studentereksamen/HF suppleret med 10 ugers EUS, et HG grundforløb eller gennemført EUX/EUV.
  • Du er god til dansk og engelsk og har flair for tal og kendskab til IT.

Er du over 25 år, gælder de samme adgangskrav. Du bedes medsende din realkompetencevurdering (RKV), som du kan få udarbejdet hos din handelsskole.

Du vil i løbet af uddannelsen være på skoleophold – typisk på Niels Brock, hvoraf 1 uge er en uges betalt studieophold i Bruxelles, og den sidste uge er afsat til at skrive fagprøve.

Netværk
Som kontorelev på CBS får du et stort netværk at trække på. Du møder andre unge under uddannelse og du kan deltage i forskellige arrangementer, så som seminarer, forelæsninger eller udvalg. Eleverne har en buddy-ordning, hvor der netværkes både på og uden for arbejdet. Eleverne holder månedlige møder, tager på seminar, holder julefrokost m.m.

Lønnen under uddannelsen
  • Hvis du er over 18 år, er lønnen pt. kr. 13.400,83 pr. måned 1. år og kr.14.151,75 pr. måned 2. år
  • Hvis du er over 25 år, er lønnen pt. kr. 19.639,08 pr. måned begge år

Løn- og ansættelsesforhold er efter aftale mellem Finansministeriet og HK. Elever er omfattet af pensionsordningen SAMPENSION.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Fra drøm til virkelighed
Har du spørgsmål til os, kan du kontakte overordnede elevansvarlig Maibrit Pedersen på tlf. 3815 2027 eller e-mail: mp.hr@cbs.dk.
Hvis du har lyst til at tale med en af vores elever, kan du kontakte kontorelev Sille Didriksen på tlf. 3815 2749 eller e-mail: sd.hr@cbs.dk.

Du kan også selv søge oplysninger på http://www.cbs.dk

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning samt bilag til os, så vi har den i hænde senest mandag den 26. februar 2018.

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Copenhagen Business School er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her