Vi søger to kontorelever med speciale i offentlig administration, til at indgå i den administrative understøttelse af forskning og uddannelse på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Vi kan tilbyde dig en alsidig uddannelse som kontorelev, hvor du særligt kan opnå kompetencer inden for kommunikation, forvaltningsret og økonomi.
Om jobbet
Du vil komme til at arbejde i fakultetets to serviceafdelinger, Forskningsservice og Uddannelsesservice, hvor dygtige kolleger står klar til at sørge for, at du får et spændende og varieret elevforløb.
Vi sørger for et veltilrettelagt introduktionsforløb og udarbejder en individuel praktikplan til dig. En af dine kolleger vil være din faste elevansvarlige og dertil vil du få tilknyttet lokale oplæringsansvarlige kolleger, som vil støtte dig igennem hele dit elevforløb.
Uddannelsen er på 2 år og veksler mellem praktik på fakultetet og skoleforløb på en erhvervsskole. På 2. studieår arrangerer skolen en studietur til Bruxelles.
En arbejdsdag hos os
Som kontorelev hos os vil du møde alsidige fagområder, og du vil arbejde sammen med kolleger, der har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Du vil indgå i et fællesskab med de øvrige kontorelever.
Du vil i løbet af uddannelsen blive oplært i flere jobfunktioner, og du vil få tildelt egne opgaver, som løses i tæt samarbejde med dine kolleger. Din arbejdsdag vil ofte indeholde en god blanding af nye udfordringer og opgaver, du er medansvarlig for over længere tid.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Sagsbehandling, f.eks. af ansøgninger om de studerendes studieforløb
- Planlægning, f.eks. af eksaminer og undervisningstilrettelæggelse
- Økonomi, f.eks. behandling af fakturaer og rejseafregninger
- Kommunikation med studerende og videnskabeligt personale
Vores opgaver løses både ”front- og backoffice” og du vil derfor kunne stifte bekendtskab med forskellige former for brugerkontakt og få redskaber til at kommunikere godt både skriftligt og mundtligt.
Vi vægter samarbejde og tværfaglighed højt på vores arbejdsplads. Derfor arbejder vi aktivt med videndeling og udvikling af vores arbejdsprocesser. I dette arbejde vil vi også sætte pris på dine input og vinkler.
Det er vigtigt for os, at vores studerende og videnskabelige personale føler sig hørt og ordentligt behandlet når de er i kontakt med os. Det er derfor væsentligt, at du er interesseret i at yde en god service og er nysgerrig på hvordan vi kan blive bedre til at imødekomme vores brugeres behov.
Vores forventninger til dine personlige og faglige kvalifikationer Vi lægger vægt på, at du
- Er engageret, positivt og nysgerrig i din opgavetilgang
- Kan arbejde selvstændigt, og tager ansvar for din egen læring
- Har gåpåmod og er proaktiv
- Er struktureret i din opgavetilgang
- Ikke er bange for at skulle arbejde i systemer
- Er god til dansk retskrivning
- Har gode engelskkundskaber
- Har kendskab til arbejdsmarkedet
Vores forventninger til dine uddannelsesmæssige kvalifikationer Det er et krav, at du har bestået eller vil bestå en af følgende uddannelser:
- EUX merkantil med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
- STX, HF, HTX inkl. 10 ugers EUS/HGS grundforløb
- HHX suppleret med et femugers EUS-forløb
- HG2/HGV eller HGS med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer opnået før 1. august 2015
- Du behersker Microsoft Office og har generelt flair for IT
Er du over 25 år og har gennemført en anden erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring, skal du vedhæfte en realkompetencevurdering til din ansøgning. Realkompetencevurderingen skal være foretaget på en erhvervsskole.
Løn- og ansættelsesforhold: Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Er du mellem 18 og 24 år er startlønnen 14.040,92 kr. pr. måned eksklusiv pension. Og er du fyldt 25 år, er lønnen 20.313,17 kr. pr. måned eksklusiv pension. Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge. Der foreligger en flekstidsaftale.
Ansøgning: Send elektronisk ansøgning, bilagt CV samt dokumentation for uddannelse, ved at klikke på "Søg stillingen" knappen i opslaget på
http://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/elever-og-praktikanter/. Ansøgningen skal være os i hænde
senest den 3. maj 2021.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 18 – 19.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset baggrund til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte kontorelevansvarlig Birgitte Aarup Dahl på
birgitte.aarup.dahl@jur.ku.dk eller Studiechef Tinne Troelsen Geiger på
tinne.troelsen.geiger@jur.ku.dk.
Det Juridiske Fakultet er ét af seks fakulteter ved Københavns Universitet. Fakultetet har ansvar for forskning, undervisning og formidling på det retsvidenskabelige område. Forskningen foregår bl.a. i forskningscentre og forskningsgrupper med fokus på tematiske satsningsområder. Fakultetet omfatter ca. 95 videnskabelige medarbejdere, ca. 55 ph.d.-studerende samt ca. 70 administrative medarbejdere. Desuden er der ca. 400 deltidsansatte undervisere til varetagelse af en del af undervisningen ved den juridiske uddannelse, der omfatter ca. 4.500 studerende. Flere oplysninger kan læses på http://jura.ku.dk/.