Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelever til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen

Kunne du tænke dig en spændende kontoruddannelse, hvor du selv kan være med til at sætte målet?
Så er det nu, du skal til tasterne da vi til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup søger fem nye kontorelever pr. 15. august 2018, der ønsker en uddannelse med mange udfordringer.


Om os

Vi er mange mennesker samlet hos Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup, og mange af os har vidt forskellige typer arbejdsopgaver og uddannelsesbaggrund. I vores organisation vil du opleve stor mangfoldighed, men også et godt sammenhold da alles funktion er nødvendig for at kunne levere et godt produkt til vores kunder. Der hvor vi især skiller os ud, er at hverdagen har et militært islæt, idet en tredjedel af medarbejderne er uniformeret, og vi har flere forskellige militære traditioner som bl.a. nytårsparole og flagdage.

Derudover har vi stor fokus på trivsel, både hos den enkelte men også i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen som helhed.


Om stillingen

Som kontorelev i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen vil du få en alsidig administrativ uddannelse, hvor der er mulighed for at styrke både faglige samt personlige kompetencer. Derudover vil du også i høj grad have mulighed for at påvirke dine opgaver ud fra dine kompetencer og dit engagement. Du vil i løbet af din elevtid være tilknyttet tre til fire forskellige afdelinger, hvor du vil få et indblik i de arbejdsprocesser og opgaver, der kan være i en afdeling.

Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at bidrage aktivt for at blive en del af vores elevgruppe. Udover mulighed for sparring, bruger vi også elevgruppen til at udvikle vores elever fagligt i form af elevmøder. På disse møder er det eleverne selv, der planlægger indholdet og faciliterer mødet.
Derudover tilbyder vi, at du kan påbegynde en akademiuddannelse om aftenen, hvis du opfylder til kravene.

Arbejdsopgaverne kan være følgende:
- Små projektopgaver
- Planlægning og styring af arrangementer
- Personaleadministration
- Administration i forbindelse med anskaffelse, vedligeholdelse og sanering af materiel
- Mødeleder for vores elevmøder
- Journalisering
- Mulighed for rejseaktivitet
- Studietur til Bruxelles


Om dig

Vi forventer, at du er åben og imødekommende. Du har lyst til at arbejde i en stor organisation, hvor du vil komme i kontakt med mange forskellige kollegaer. Du er mødestabil og brænder for en hverdag, hvor der både er varierende samt rutinemæssige opgaver, der skal løses. Du er servicemindet og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs med bedst mulige resultat. Du motiveres af mange forskellige typer opgaver, og opsøger selvstændigt viden for at kunne løse opgaverne på bedst mulige måde.

At indgå i en større elevgruppe er noget for dig, og det er naturligt for dig at bidrage og tage initiativer, der sikrer et godt sammenhold og elevnetværk.

Du har bestået/består HG2, HGS, HGV, HHX, en gymnasial uddannelse som STX, HTX, HF eller tilsvarende, og efterfølgende gennemført et kort grundforløb.

Er du over 25 år og har bestået HGS, bedes du vedlægge en uddannelsesplan (realkompetencevurdering, RKV) fra en erhvervsskole. Er du i tvivl om kravene bedes du kontakte en erhvervsskole.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Lønnen er afhængig af din alder, og udgør efter endt grundforløb for dig som er under 18 år, det første år 10.686,00 kr. pr. måned. Er du over 18 år vil lønnen det første år være 13.400,83 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år vil lønnen være 19.639,08 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marika Landgren på 7281 5993 eller Dorte Eibye på 728 15981.
Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Lars Holte på 728 19158.

Sådan søger du
Hvis du er interesseret, skal du søge stillingen via linket, og du bedes vedhæfte relevante dokumenter til din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 23. februar 2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 10 til 12.
Tiltrædelse 15. august 2018.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup. FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 7 mia. kr. af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her