Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorfunktionærer søges til tilskudsadministration i Svendborg

Vil du være med til at løfte arbejdet med udstedelse af kontrakter, behandlingen af afrapportering og anden sagsbehandling vedrørende bevillinger under de Internationale Uddannelsesprogrammer? Har du interesse og flair for tal? Er du god til mundtlig og skriftlig kommunikation, herunder også på engelsk? Så har vi nogle spændende stillinger i Bevillingsenheden i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til dig.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. I Uddannelses og Forskningsministeriet arbejder vi derfor for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Driftig enhed med sagsbehandling i fokus
Bevillingsenheden søger kontorfunktionærer, der kan bidrage til at løfte vores behandling af bevillinger under Erasmus+ programmet fra udstedelse af kontrakter til godkendelse af afrapporteringer. Enheden står for administrationen af ca. 500 Erasmus+ bevillinger, hvor der indsendes en økonomisk rapportering.

Du skal hjælpe med at udarbejde kontrakter og gennemgå års- og slutregnskaber. Gennemgangen omfatter også kontrol af bilag og øvrig dokumentation. Foruden regnskabsgennemgangen skal der foretages udbetaling til bevillingsmodtagerne. Du vil også skulle bidrage til at foretage udbetalinger på en række øvrige ordninger, herunder Kulturaftaler, DK-USA og Nordplus. Du skal yderligere besvare spørgsmål fra bevillingsmodtagerne og varetage journalisering.

Du får en grundig oplæring i systemer og arbejdsområdet. Oplæring foregår primært i forbindelse med konkrete opgaver og uddannelse fra kolleger.

Er du vores nye kollega?
Det er en fordel, hvis du har en økonomisk baggrund eller en baggrund som giver gode forudsætninger for talbehandling fx kontoruddannelse inden for økonomi/regnskab. Kendskab til Excel på brugerniveau er en forudsætning.

Vi forventer, at du har gode vurderings- og kommunikationsevner. Det er vigtigt, at du kan sætte dig i modtagerens sted, så vores tilbagemeldinger bliver umiddelbart forståelige for dem, vi kommunikerer med. Du skal være i stand til at træffe selvstændige beslutninger i forhold til opfølgning på konkrete sager.

Vi forestiller os, at du har:

  • interesse for administration
  • interesse for tal
  • god til skriftlig kommunikation, også på engelsk
  • selvstændighed
  • en grundig og systematisk tilgang til opgaverne
  • fleksibel.
Din nye hverdag
Du skal arbejde i Bevillingsenheden i kontoret for Administration og Tilskudsøkonomi, der varetager styrelsens arbejde med forretningsudvikling og digitalisering, bevillingsadministration og økonomistyring. Vi servicerer Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Styrelsen for Forskning og Uddannelse samt Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. I kontoret er der 47 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og omgangstonen er uformel.

Som følge af udflytningen af statslige arbejdspladser flytter Bevillingsenheden til Svendborg. Den endelige flyttedato er ikke fastlagt endnu, men det forventes at være omkring årsskiftet. Du vil således skulle starte op i København og derefter arbejde i Svendborg. Vi regner med, at dit arbejde efter 1. august 2018 er i Svendborg.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK/stat. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Trine Sand Bjerrum på telefonnummer 72 31 83 55, e-mail tsb@ufm.dk eller specialkonsulent Rikke Helge på telefonnummer 72 31 89 43, e-mail rik@ufm.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest onsdag 18. april 2018 kl. 12.00.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 16 og anden samtalerunde i uge 17. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
I Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har vi ansvaret for dialog, rådgivning og tilsyn med de institutioner, der ligger under ministeriet. Derudover har vi blandt andet ansvaret for Statens Uddannelsesstøtte, udbetaling af tilskud og bevillinger til institutioner og forskere samt udvikling og drift af studieadministrative it-systemer. Vi arbejder tæt sammen med resten af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og vi bringer vores viden og indsigt i anvendelse i forhold til politik¬udvikling, analyser, og ministerbetjening. Et godt samarbejde internt og eksternt er afgørende for, at vi løbende kan udvikle området og skabe de bedste rammer for videregående uddannelser, forskning og innovation i Danmark. Vores mål er at levere rådgivning og service af høj kvalitet samt at skabe værdi ved at løse vores opgaver effektivt og i dialog med de relevante aktører.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her