Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Koordinator, hotel

Konferencekoordinator med salgserfaring søges til Storebælt Sinatur Hotel & Konference i Nyborg

Kan du give vores gæster en fortryllende oplevelse med varme smil, når de skal afholde møder midt på stranden i Nyborg, og kan du koordinere store og små arrangementer uden at miste overblikket? Så har vi måske jobbet til dig!

Som konferencekoordinator skal du håndtere konferenceforespørgsler samt detailplanlægning af disse. Du vil også have din gang i vores reception, hvor du vil være husets "hjerte" og den første, som vores gæster møder, når de ankommer til hotellet. Her er din vigtigste opgave at få gæsterne til at føle sig trygge og hjemme. Din evne til at sætte dig ind i vores gæsters behov skal være med til at sikre, at de får lige nøjagtig den ekstra forkælelse, som de har brug for.   

Vi forventer, at du:

  • Har lyst og ikke mindst evne og vilje til at arbejde i et travlt konference- og hotelmiljø med plads til forskelligheder
  • Har kvalitets- og ordenssans samt øje for detaljen
  • Er i besiddelse af en positiv og nysgerrig indstilling, hvor du tænker i kreative løsninger og muligheder frem for begrænsninger
  • Har salgs- og hotelerfaring gerne fra lignende stilling
  • Har kendskab til Spectra - det er ikke et krav, men vil være en fordel
  • At du har en høj arbejdsmoral: Er stabil, fleksibel og tager ansvar
  • At du er flydende i dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • En stilling med Key Account-funktion og tæt samarbejde med salgsafdelingen
  • Trygge ansættelsesvilkår og fordelagtige personalegoder
  • En fantastisk virksomhedskultur med plads til den enkelte og rig mulighed for udvikling
  • Et hold dygtige og passionerede kolleger, der glæder sig til at få dig med på holdet
  • En atmosfære som er afslappet og uden stramtsiddende slips
  • En 37 timers stilling, hvor arbejdstider hovedsageligt er placeret i tidsrummet 7:30-17:00 mandag til fredag. Enkelte aften- og weekendvagter kan forekomme.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Hoteldirektør, Camilla Tallerup på telefon 41 96 28 60 eller mail cata@sinatur.dk.

Ansøgning og tiltrædelse: Stillingen ønskes besat 1. juni 2021 og vi afholder løbende samtaler.  Ansøgning sendes på mail til Camilla eller via linket nedenfor senest 14. april 2021.

Om os: Storebælt er en del af hotelkæden Sinatur Hotel & Konference, der består af i alt seks unikke hoteller med smuk natur som fællesnævner. Alle Sinaturhotellerne har høje ambitioner, når det kommer til at passe på naturen og drive en bæredygtig forretning. Vi har en række ambitiøse mål på naturens vegne, der blandt andet betyder, at vi i udgangen af 2020 er blevet B Corp certificeret. Det er en dokumentation på, at vi lever op til de højeste bæredygtige standarder indenfor miljømæssige og sociale forhold. Vi er på en spændende grøn rejse, som kun lige er begyndt, og som du får rig mulighed for at være en del af.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.