KOORDINATOR TIL FORRETNINGSUDVIKLING, TEKNIKHUSE - MED FLAIR FOR RELATIONS- OG FORRETNINGSUDVIKLING




Ønsker du at være med til at understøtte og supportere forretningsudviklingen i vores Teknikhuse - og motiveres du af at opnå resultater og dermed få større ansvar?

Stillingen

I forretningsenheden Teknikhuse søger vi en koordinator til vores forretningsudviklingsenhed. Koordinatorrollen er en nyoprettet stilling, og vil primært arbejde ud fra vores kontor i Albertslund. Der må dog påregnes ca. 25 rejsedage om året til vores landsdækkende afdelinger.

Du skal være med til at yde forretningsorienteret support til Teknikhus ledelsen, og bidrage til den fortsatte udvikling af vores forretning. Du har overblik og kan støtte ledelsesgruppens hverdag, med alt fra koordinerende opgaver til øget fokus, fremdrift og output af vores daglige arbejde med forretningsudvikling.

Du vil fra dag 1 få ansvar for egne områder – primært af koordinerende karakter, så som ad-hoc ledelsesstøtte, planlægning af mødestruktur, indsamling af data til forskellige formål samt generel koordinering.

Endvidere skal du bidrage med input og helhedsforståelse til vores projekter i afdelingen, gennem sparring, opfølgning og support. Derudover vil du være rygraden i vores rettidige ledelsesrapportering og tilrettelægge opgaver i forbindelse hermed.

Din baggrund

Du har en kortere relevant erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med facilitering af en ledergruppe og forretningsudvikling. Du kan også være nyuddannet med en kandidatgrad inden for erhvervsøkonomi, business development eller lignende - og med talent for forretningsudvikling, med fokus på relationer og forretningsforståelse. Du har evnen til at analysere og formidle forskelligartede sager på et højt fagligt niveau. Du trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar, men fungerer også godt i tværfagligt samarbejde, hvor du bidrager til det kollegiale samvær. Du er nysgerrig på nyt, initiativrig, energisk, og trives med at samarbejde med mange mennesker på alle niveauer i organisationen.

Som medarbejder hos Kemp & Lauritzen bliver du mødt med et spændende og meningsfyldt job med frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt.

Du vil få nogle fagligt professionelle kolleger i en virksomhed præget af en uformel omgangstone og med respekt og hensyntagen til hinanden.

Vil tilbyder en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Såfremt du finder ovenstående interessant og udfordrende, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen'. Ansøgninger behandles løbende, og modtages kun via linket.

Vi forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget før ansøgningsfristens udløb, såfremt vi forinden finder den rette kandidat.

Læs mere om vores virksomhed på www.kemp-lauritzen.dk









Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her