Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Koordinator til R&D med interesse for patenter

Jobbeskrivelse

Vil du have en vigtig, administrativ rolle blandt specialister, hvor du er den, der skaber transparens og overblik og dermed skaber fundamentet for vores innovative arbejde?

Vi er en afdeling, hvor nye opfindelser bliver til

I Aarhus bliver du en del af vores dedikerede udviklingsteam på 15-20 dygtige specialister inden for forskellige ingeniørfaggrupper. Sammen står vi bag udviklingen af højautomatiserede sorterings-, lager- og pakningsløsninger samt dertilhørende patenter. Vi anvender de nyeste teknologier inden for automation, robotter, kunstig intelligens, vision og meget mere.

”Vi har et rigtig godt kollegaskab, hvor vi udveksler viden og sparrer ved bordene. Jeg sætter stor pris på den åbne dialog og en kultur, hvor vi lægger stor vægt på høj kvalitet og sammen arbejder mod en succes,” fortæller Head of Development Henrik Skyum

Du skaber det forkromede overblik
Som vores nye koordinator får du en vigtig rolle i at skabe transparens i vores arbejde, opgaver og fremskridt. Du får en hverdag med mange interessenter både lokalt og internationalt, hvor du enten assisterer dem direkte i deres arbejde, eller hvor du indhenter vigtige oplysninger til planer og patenter.

Og en del af dit arbejde vil netop bestå af patenthåndtering, hvor du skaber det fornødne overblik ved at sikre patentstatus, patent overvågning -økonomi og -deadlines. Samtidig koordinerer og deltager du i møder omkring patenterne, ligesom du indsamler og forholder dig til vigtig information fra eksterne samarbejdspartnere, fx IP-advokater og patentbureauer.

”Der vil blive sat pris på din rolle – at du kan være lidt på forkant med opgaverne og fange, hvor du kan hjælpe, så dine kolleger kan arbejde fokuseret,” forklarer Henrik.

Projektkoordinering og support til kolleger
En anden vigtig del af dit job omhandler projektkoordinering, hvor du ligeledes skaber det vigtige overblik over økonomi, deadlines samt udestående, i samarbejde med projektlederne. Du er den, der sikrer statusrapporter, vedligeholder R&D udviklingsplanen og forbereder PowerPoints til præsentationer, deltager i statusmøder og udfører referater mm.

I forbindelse med support til R&D får du opgaver som:

  • Assistance til projektlederne i projektgennemførsel, fx i forbindelse med koordinering af møder
  • Generel vedligeholdelse af forskellige projektrelevante lister
  • Vedligeholdelse af R&D processer (procedurer, templates, aktivering og information til organisationen)
  • Assistance generelt i udviklingsafdelingen herunder koordiner med vores R&D afdeling i Tyskland.

  • Teknisk forståelse og gode administrative evner
    Som person er du velformuleret og service-minded. Du er derfor også den type dine kolleger har lyst til at gå til for stort og småt. Desuden formår du at række ud i organisationen – både for at tilbyde din assistance men også for at indhente vigtig information. Det kræver lige dele åbenhed, og at du er vedholdende. Rent fagligt, kan der være flere indgange til denne stilling. Vi forestiller os, at du:

  • måske har en teknisk baggrund, som du nu gerne vil sætte i spil i en mere koordinerende rolle
  • måske er kontoruddannet og har siddet i en lignende stilling som support til tekniske specialister
  • har god erfaring med stakeholder management
  • er god til PowerPoint og Excel
  • taler flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

  • Interesseret?
    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of R&D, Henrik Skyum, på telefon nummer +45 20 15 13 80.

    Send CV og ansøgning hurtigst muligt via linket.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    BEUMER Group
    Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution – BEUMER Group er førende inden for udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden.

    Jeg er interesseretFortrolighedspolitik


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.