Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Koordinerende sygeplejersker til Center for Demens - Lindehusene

Vi søger to koordinerende sygeplejersker, der har mod på en stilling med særligt ansvar, weekendfrihed og vagtfrihed.  

Vi kan tilbyde dig et dybt meningsfuldt arbejde med mulighed for stor selvstændighed, faglig udvikling og for at sætte dit eget præg på arbejdet i vores nye demenscenter. 

Vores afdelinger har en fagligt sammensat medarbejderstab med mange dedikerede medarbejdere. De siger, at det er de mange skønne beboere og sammenholdet mellem kollegaerne, der gør at de elsker deres arbejde!  

Du vil i det daglige blive tilknyttet en af vores to plejeafdelinger, hvor du udover at varetage sygeplejefaglige opgaver, indgår i planlægningen og koordineringen omkring opgaveløsningen med afdelingslederen og medarbejderne i afdelingen. Derudover indgår du i et tæt samarbejde med de andre sygeplejersker på de andre afdelinger, da I hjælper hinanden med opgaveløsningen og indgår i et fagligt fællesskab sammen med vores kvalitetssygeplejerske og uddannelsesansvarlige sygeplejerske. 

Vi arbejder med spændende og målrettet kvalitetsudvikling ud fra forbedringsmodellen og med særlig fokus på borgersikkerhed, medicinhåndtering og den rehabiliterende sygepleje. Det er et systematisk og tværgående udviklingsarbejde, som der arbejdes med i hele vores Sundheds- og Omsorgsforvaltning. I 2020 skal vi bl.a. implementere e-tavler og TOBS. Derudover har vi et velkørende samarbejde med en lægepraksis, som går stuegang hos os hver uge.  

Vi søger sygeplejersker, der har lyst til at være med i den spændende udviklingsproces, det er, at starte et nyt demenscenter, og samtidig kan understøtte og koordinere de sygeplejefaglige indsatser til vores beboere, så de opnår størst mulig livskvalitet. 

Hvad forventer vi af dig i Lindehusene? 

Som sygeplejerske er du en del af den daglige sygeplejefaglige opgaveløsning tæt på beboerne, men du vil også få en særlig koordinerende rolle med fagligt ledelsesansvar i dagligdagen. Du skal bl.a. være med til at kvalitetssikre alle opgaver indenfor behandling, pleje og omsorg i samarbejdet med de andre faggrupper.  

For at udfylde rollen forventer vi, at du er uddannet sygeplejerske og har en høj faglighed, gerne med bred erfaring fra primær- eller sekundærsektoren. Du skal have lyst til at være tæt på vores skønne beboere – dette er ikke et en 'skrivebordsjob'. Du skal være der, hvor sygeplejen er kompleks og kræver særlig sundhedsfaglig vurdering og handling.  

Derudover ønsker vi os at vores nye kollega

  • kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og ansvar 
  • har flair for samarbejde på tværs, og kvalitetssikring af sundhedsfaglig dokumentation 
  • har mod på at agere i dilemmaer mellem sygepleje af høj faglig kvalitet og beboernes egne ønsker og selvbestemmelsesret 

Hvem er vi? 

Center For Demens – Lindehusene har til huse i nyistandsatte bygninger i den grønne oase, De Gamles By på Indre Nørrebro. Vores to plejeafdelinger ligger i to huse tæt på hinanden. I det ene hus bor 27 beboere, der alle primært er under 65 år og i det andet hus bor 32 beboere på skærmede demenspladser.  

Vores fælles kerneopgave er at arbejde målrettet for at understøtte et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for demensramte borgere og deres pårørende gennem fokus på fællesskab, personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang i hele sygdomsforløbet. Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer højere end noget andet og tilstræber at udvikle ny viden gennem kreativitet, vedholdenhed og samarbejde på tværs! 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår efter glædende overenskomst.

Stillingerne er i dagvagt uden weekendarbejde og er mellem 32-37 timer ugentligt.

Der er mulighed for at forskyde arbejdstiden i forhold til samarbejdet med de øvrige vagtlag. 

Tiltrædelse snarest muligt.

Mere information 

Du kan læse mere om os på vores hjemmesider:

https://boligertilaeldre.kk.dk/plejehjem/lindehusene 

https://demens.kk.dk/

Du er også velkommen til at kontakte os med spørgsmål om stillingerne på 4470 5700. 

Søg via nedenstående link senest torsdag den 20. februar 2020

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.