Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kordegn ved Ringsted Sogn

Kordegn

 

En stilling som kordegn ved Ringsted Sogn er ledig pr. 1.februar 2017.

Stillingen er på 25 timer pr. uge.

Kordegnen skal have spidskomptetence indenfor følgende områder:

  • Kommunikation og PR inden for sociale medier
  • Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside
  • Grafisk tilrettelæggelse af kirkens trykte og elektroniske materiale
  • Assistere sognets organister med musikprogrammer, plakater, foldere m.m.
  • Sekretær for sognets kommunikationsudvalg

Medarbejderen skal i samarbejde med sognets kordegn og leder af kirkekontoret varetage følgende opgaver:

  • Personregistrering og borgerbetjening – udover eget sogn betjener kordegnene yderligere 7 sogne. Tilsammen betjener vi ca. 27.000 borgere. Endvidere er vi sommerferieafløsere for øvrige sogne i provstiet
  • Kirketjeneste på søn- og helligdage
  • Sekretær for sognets 4 præster og administrationschef
  • Kalenderstyring

Ringsted Sogn har 17.700 antal indbyggere, 21 ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved at være et stort bysogn og en købstad i vækst. Sognet har 2 kirker, den middelalderlige kongekirke Sct. Bendts og den nyere Klostermarkskirken.

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder, der kan håndtere en travl og alsidig hverdag. Medarbejderen skal dagligt yde en kompetent og imødekommende borgerbetjening og civilregistrering, og ved siden af vil medarbejderen få særligt ansvar for kirkens kommunikation, både internt og eksternt, den grafiske tilrettelæggelse af vores materialer og udvikling af kirkens synlighed på de sociale medier.

Kirkekontoret er omdrejningspunkt for kirkens liv med tæt kontakt til kirkens medarbejdere og menighedsråd, og hertil daglig betjening af borgerne. Din evne til at have et godt overblik, struktur i hverdagen og fremfor alt en venlig og hjælpsom personlighed er afgørende. Vi har et stærkt medarbejderteam med mange kompetencer, hvilket giver arbejdsmoral og fleksibilitet, og vi lægger vægt på et trygt og socialt arbejdsmiljø.

Vi prioriterer de ansøgere der har særlige kundskaber indenfor kommunikation i de elektroniske medier og med et kendskab til grafisk design. Vi forventer, at du enten har uddannelse som kordegn eller at du hurtigst muligt tager de nødvendige kurser. Vi understøtter relevant videreuddannelse. Begge kordegne indgår i et team, der dækker hinanden ind under ferie, og skiftesvis har kirketjenesten på søn- og helligdage.

Ringsted Sogn har et højt aktivitetsniveau, der kræver samarbejde og åbenhed overfor andre medarbejdere, hvor du med selvfølgelighed giver en hånd med hvor der er behov. Vi tilbyder arbejde i et sogn der anser sig selv for at være åben og imødekommende. Vi har en bred vifte af gudstjenester og arrangementer for alle aldersgrupper, og en stærk profil både på den teologiske og musikalske side. Kvalitet og kommunikation er nøgleord.

Vi forventer, at du:

  • er fortrolig med og har interesse for det kirkelige
  • er ansvarlig, initiativrig, kreativ og åben for nye udfordringer
  • kan arbejde selvstændigt og i team
  • kan udtrykke dig klart skriftligt og mundtligt

Ansættelse sker ved Ringsted Sogns Menighedsråd beliggende Klostervænget 2A, 4100 Ringsted

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. For fuldtidsansatte aftales årslønnen indenfor intervallet 259.595,11 kr. – 321.078,58 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 273.258,45 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.420,07 kr. (nutidskroner).

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. For fuldtidsansatte aftales årslønnen indenfor intervallet 273.258,45 kr. – 362.067,55 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 286.921,79 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt  32.420,07 kr. (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Medarbejdere som opfylder kompetencekravene starter i løngruppe 2. Såfremt kompetencekravene ikke er opfyldt starter medarbejderen i løngruppe 1.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationschef Henning Simoni på telefonnummer 24864500/mail: hesi@km.dk eller leder af kirkekontoret Stefan Bodholdt 57611161/mail: sab@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til: 7363fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag den 23.02.2018 kl.12.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge i uge 9

Der vil blive indhentet referencer.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her