Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kort- og landmålingstekniker - Silkeborg

Interesserer du dig for større og mindre byggeprojekter? Så har du nu mulighed for at blive en del af Geopartner Landinspektører i Silkeborg. Her har vi gang i en masse spændende projekter, og mange flere er på trapperne, og vi søger derfor en kort- og landmålingstekniker. Som kort- og landmålingstekniker i Geopartner bliver du en del af et fagligt stærkt team af kolleger, der hver dag løser store som små opgaver for vores kunder inden for en lang række fagområder. På mange af vores projekter er præcis opmåling og behandling af data afgørende for, at vi kan hjælpe kunderne i mål, og det er hér, du kommer ind i billedet!

I samarbejde med kolleger på kontoret og på tværs af landet vil du gennem et stærkt fagligt miljø og tæt sparring, få mulighed for at udvikle dine kompetencer på udfordrende projekter. Udover at samarbejdet med kollegaer er en central del af jobbet, vil du også blive en del af en tillidsbaseret organisation, hvor du hurtigt får ansvar for egen kalenderstyring og egne opgaver, der bl.a. vil være:

  • opmåling og afsætning inden for byggeri
  • databehandling
  • ansvar for sagsstyring og aftaler
  • mulighed for projektledelse af egne opgaver
Stillingen er en fuldtidsansættelse på 37 timer pr. uge.

Du er omstillingsparat og skaber gode relationer Vi lever af tilfredse kunder, og derfor skal du være omstillingsparat og kunne løse opgaver med kort varsel. Du vil dagligt være i kontakt med vores kunder som bl.a. er entreprenører på byggepladser, og vores arbejde spiller en vigtig rolle for dem. Det ansvar skal du være med til at løfte ved at skabe en positiv og god kunderelation.

Vi forventer desuden, at du:

  • er uddannet kort- og landmålingstekniker og gerne med nogle års erfaring
  • har en teknisk forståelse og kendskab til at arbejde med totalstation, nivelleringsinstrument og GPS
  • har forståelse for og indsigt i databehandling og beregninger
  • have interesse i arbejder vedr. byggeri – både mindre, mellemstore og store byggerier
  • har lyst og evne til at være projektleder for kollegaer på sigt
  • kan samarbejde med både kolleger, kunder og samarbejdspartnere
  • har gode IT-kompetencer og gerne kendskab til MicroStation
  • taler og skriver dansk
  • har kørekort
Bliv en del af Geopartner Silkeborg er i disse år en af de kommuner i Danmark med størst bygge- og anlægsaktivitet, og vi har spillet en stor rolle i etableringen af bl.a. Silkeborg IF’s nye stadion, det nye Asger Jorn inspirerede torv og Silkeborgmotorvejen. Vi har stadig travlt med en masse spændende projekter og det kan du blive en del af. Du kommer til at indgå i et team på 20 kollegaer på kontoret i Silkeborg, og på landsplan har du 230 kollegaer. Du bliver dermed en del af et fagligt stærkt team, der breder sig over en lang række forskellige fagligheder og arbejdsområder.

Lyder det som noget for dig? Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef, Kirsten Andersen, på tlf. 6124 4242. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Tiltrædelse snarest mulig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.