KPK søger business controller til en nyoprettet stilling

En erfaren talknuser med forretningsforståelse

Inwido Denmark koncernen søger en business controller til KPK Døre og Vinduer i Nykøbing M.

Du referer til Inwido Danmarks økonomidirektør, men din hverdag foregår på KPKs hovedkontor. Udover at du bliver en del af et dedikeret team på 4 medarbejdere, kommer du også til at arbejde tæt sammen med KPKs CEO og den øvrige organisation i Nykøbing M.

Hovedparten af dit fokus vil være på KPK, men på tværs af de danske Inwido-selskaber får du også en rolle i business controlling. Du er lead på indtjeningsanalyser i gruppen, sikrer fremdrift på dette, og du vidensdeler på tværs af forretningsenhederne. Dine analyser og rapporter skaber indsigt og grobund for fortsat vækst og udvikling i alle Inwido Denmark-enhederne.

Om jobbet

Jobbet indeholder mange spændende opgaver b.la.

  • Udvikling af BI-rapporter (Power BI), herunder medvirke til sikring af korrekte data
  • Den ”afsluttende hånd” på månedsregnskabet
  • Ledelsesrapportering til ledelse og ejere og sparing med disse
  • Deltagelse i den fortsatte udvikling og implementering af forretningsrelevante KPI’er
  • Medvirke i udviklingsprojekter for at understøtte den løbende automatisering og effektivisering af opgaver
  • Analyser på tværs af virksomheden
  • Budget, forecast og opfølgning herpå
  • Proces- og systemoptimering
  • Indtjeningsanalyser, business cases og investeringsopfølgninger

Om dig

Du har erfaring som business controller eller lignende og har stor analytisk indsigt. Du er ambitiøs og forfølger mål og strategier med stort personligt drive og er ikke bange for at udfordre ”as is”. Du er beslutsom og bruger din sunde fornuft til at træffe rettidige og effektive beslutninger. Du udviser selvtillid og besidder positiv gennemslagskraft, som skaber tilslutning og følgeskab. Du tager ansvar, identificerer potentialer og implementerer løsninger. Du tilegner dig aktivt ny viden og nye færdigheder for at forblive ajour og tager ansvar for din egen personlige udvikling.

Du er en stærk kommunikator og en dygtig formidler af budskaber, der tilpasses så de altid er relevante og forståelige for modtagerne. Du er struktureret og systematisk i din tilgang til arbejdsopgaver. Desuden er du vedholdende og sætter en ære i at overholde deadlines.

Kvalifikationer

  • Minimum 3 års erfaring fra lignende stilling
  • Relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau
  • Udpræget stærk IT-forståelse og arbejder ubesværet med intelligence-systemer og værktøjer
  • Superbruger af Excel
  • Dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder
Hos KPK og Inwido får du en nøglerolle i en spændende succesrig virksomhed og koncern, hvor der fortsat er meget at arbejde med. Meget af stillingen og mange af opgaverne er du selv med til at definere. Derfor får du rig indflydelse på både din egen og virksomhedens udvikling. Derudover tilbydes du gode ansættelsesvilkår samt mulighed for personlig udvikling.

KPK og Inwido samarbejder med PII Headhunting om denne ansættelse. Inwido får ikke kendskab til din interesse uden din accept. Information om datahåndtering kan findes på PII Headhuntings hjemmeside. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich Thorsen fra PII på telefon: +45 91546500.

Send din ansøgning og dit CV mærket ”BC KPK” til ans@piihh.dk. Venligst anvend den e-mailadresse, du ønsker benyttet til svar på din ansøgning. Bemærk, at der indkaldes løbende til samtaler, hvorfor du bør søge straks, hvis du er interesseret.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at PII’s stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Om KPK og Inwido Denmark
Inwido Gruppen er Europas største vindueskoncern og omsatte i 2019 for 6,6 milliarder SEK. Inwido Gruppen beskæftiger ca. 4400 medarbejdere. Koncernens shared service tilbud til datterselskaberne indbefatter bl.a. IT, HR og økonomi. Det skaber samspil om best practices og sikrer en fortsat udvikling i alle selskaber.

KPK Døre og Vinduer er en del af Inwido, har 250 medarbejdere og ligger i Nykøbing Mors. Inden for dansk vinduesproduktion er KPK’s fabrik og performance i særklasse. Kvalitetshåndværk, moderne produktion og et særdeles stærkt kommercielt set-up sikrer KPK en plads blandt de absolut førende producenter af døre og vinduer.

Se mere på www.kpk-vinduer.dk og www.inwido.com.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.