Kreativ Key Account Manager
Kunne du tænke dig at udvikle dit salgstalent i et spændende segment med fokus på kommende trends, kreativitet, faglig ekspertise og produktudvikling??
Til vores kundeportefølje af high-end brands inden for bolig- og interiørprodukter søger vi en KAM’er, der efter en grundig oplæring professionelt kan varetage rollen som konsulent for vores high-end brand kunder. Du taler samme sprog som designere og trendspottere og deler deres interesse for at fange den næste trend og omsætte den i nye produkter.
Du aflæser kundens ønsker, og baseret på mulighederne inden for vores spændende univers af materialer, teknikker og emballageløsninger styrer du en udviklingsproces i mål til et færdigt produkt, der rammer markedet på det rigtige tidspunkt. Du har kommerciel forståelse og skaber værdi for alle parter i samarbejdet.
Du kommer til at indgå i et erfarent team med et tæt samarbejde på tværs af organisationen fra produktion til indkøb og salg.
Virksomheden
DK international interior AS er en del af DKI Group, der består af flere selskaber med aktiviteter inden for en bred vifte af forretningsområder. Hovedparten af selskaberne forsyner den nordeuropæiske detailhandel med dagligvarer i private label og DKI’s egne mærker. Det gennemgående for selskaberne er, at de tilbyder fleksible og kundetilpassede løsninger.
Vores nye kollega bliver en del af DK international interior AS, der er en ordreproducerende virksomhed specialiseret i unikke design- og produktløsninger tilpasset den enkelte kunde. Din opgave bliver salg af levende lys produceret af Løgum Kloster Lys A/S, der ligeledes er et selskab i DKI Group. Produktporteføljen spænder vidt og er kendetegnet af høj kvalitet, innovation samt stor fleksibilitet i hele udviklings- og fremstillingsprocessen. Herudover tilbyder vi kundetilpassede løsninger inden for servietter, der produceres af nære europæiske samarbejdspartnere.
Din profil og kompetencer
Du har en kreativ åre og interesserer dig for trends inden for bolig og interior. Du har samtidig let ved at tilegne dig teknisk viden, der sikrer, at dine idéer kan omsættes i praksis til gode kommercielle løsninger. Du har samtidig et forretningsmæssigt mindset og er kendetegnet ved et stort drive og gå-på-mod.
Det er en fordel, hvis du har gode engelsk- og tyskkundskaber, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Spændende udfordringer i et kreativt og innovationspræget miljø. Lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring. Vores hovedkontor ligger i Stilling ved Skanderborg, men da vi også har kontor i Kolding, kan vi tilbyde fleksibilitet i forhold til arbejdssted. Vores produktionsfaciliteter ligger i Løgumkloster. Du vil i starten have mange arbejdsdage på vores fabrik i Løgumkloster for at få den fornødne oplæring. Senere vil fordelingen af din arbejdstid på vore lokationer blive efter behov.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Kontakt
Ansøgning med CV skal være os i hænde senest den 30.06.2022. Ansøgning mærkes ”KAM brands”.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen kun via HR-ON recruit systemet via vores hjemmeside. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte CFO Christian Hingelberg Hangaard på mail chh@dkigroup.dk.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk