Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

kreativ og robust medarbejder til tjenestetidsplanlægning på Botilbuddet Lunden

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. marts 2020. Arbejdstiden er 20 timer/ugen og er weekend og vagtfri.

Vi søger en kollega, der vil tage ansvar for at planlægge tjenesterul af 12 ugers varighed for ca. 60 ansatte, herunder sikre daglig opfølgning og vikarbooking i tæt samarbejde med en administrativ medarbejder og Lundens tre daglige ledere. Pt. laver vi tjenestetidsplaner i Silkeborg Data, men i løbet af foråret 2020 skal vi overgå til et nyt system, Optima.

Kan du bevare roen, koncentrationen og overblikket i en ofte hektisk hverdag – og er du i stand til at håndtere personalets mange ønsker til eget tjenesterul på en rolig og professionel måde, så er det lige dig, vi søger!

Som tjenestetidsplanlægger skal du have grundigt kendskab til arbejdstidsregler og overenskomster samt gerne solid erfaring med tjenestetidsplanlægning.
Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til borgere med psykiatriske-, misbrugsmæssige- eller sociale udfordringer eller andet kendskab til udsatte borgere.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan spænde vidt i form af uddannelse indenfor eksempelvis det administrative-, pædagogiske- eller sundhedsfaglige område.

Lunden er et socialpsykiatrisk tilbud efter §107 og 108 og er højt specialiseret indenfor dobbeltdiagnosebehandling. Vi tilbyder behandling og rehabilitering for 36 beboere. Beboerne på Lunden har alle komplekse psykiske og sociale problemstillinger, ligesom flere har forbrug af rusmidler.

Hvem er vi?
Det er udfordrende, komplekst, krævende og spændende at arbejde her, og vi tænker så det knager. Hos os kommer kerneopgaven før alt andet. Vi gør os umage. Vi øver os, og vi lærer af vores fejl. Vores rettigheder taler vi om, når det er på sin plads, til gengæld taler vi dagligt om vores forpligtelser, og her har sidegevinsten vist sig i form af faglig stolthed, engagement og et stærkt arbejdsfællesskab. Dette stiller krav til alle ansatte om at indgå i løbende faglig og organisatorisk læring via udfordring, sparring, tilegnelse af ny viden, modige samtaler, selvrefleksion og forbedret praksis.

Du er velkommen til at rekvirere en stillingsbeskrivelse.

Læs mere om Lunden på: www.densocialevirksomhed.dk/Lunden

Har du spørgsmål kan du kontakte forstander Lena Sølling på mobil: 2370 0153, mail: lena.soelling@regionh.dk eller fuldmægtig Lotte Teilmann Olesen på telefon 4511 7904, mail: lotte.teilmann.olesen@regionh.dk

Ansøgningsfrist er tirsdag den 28. januar, kl. 12.00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 30. januar

Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn. Lunden er en driftsenhed under Region Hovedstaden/Den Sociale Virksomhed. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.