Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kreativ softwareingeniør søges

LIAB ApS er et udviklingshus, der beskæftiger sig med udvikling af såvel elektronik (hardware) som programmer og applikationer (software). Vi har samtidig en række færdige produkter til dataopsamling og styring af tekniske installationer på fjerntliggende steder.

Vi udvikler selv vores computere og benytter næsten altid operativsystemet Linux på dem. Det meste af udviklingen foregår i sproget C, kombineret med lidt shell-scripting, python, php og lignende. Vi laver også konstruktioner med microcontrollere, her skriver vi også i C.

Vi søger en kreativ person til udvikling af software. Vi forestiller os at du har en baggrund som elektronik- eller softwareingeniør med en rimelig teoretisk viden. Vi arbejder som regel tæt på hardwaren, så du må meget gerne have en vis indsigt og interesse for elektronik.

LIAB er en mindre virksomhed og du vil derfor ofte selv stå for ledelsen af de projekter, du er tilknyttet. Du må også forvente, at du skal bevæge dig over mange abstrationsniveauer, lige fra overordnede betragtninger vedrørende brugergrænseflader, henover programmering af netværksprotokoller til at vippe med GPIO-ben på en microcontroller.

Al udviklingsarbejde foregår på PC'ere med Linux, dvs. i et miljø af editorer såsom vi/emacs, gcc-kompilere, makefiler osv. Vi laver stor set al dokumentation i LaTeX.

LIAB er en ejerdreven virksomhed med kort vej fra bund til top. Der er en uformel stemning og der er næppe to dage, der er ens. Vi gør alt for at vi har det godt sammen og sørger for, at udrydde socialt fnidder i en fart. However: Det forventes at du præsterer en solid arbejdsindsats og sørger for god tilbagemelding til såvel din leder i LIAB som kundens folk.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.