Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kriminalforsorgen Hovedstaden, Fodlænkeafdelingen i København søger en medarbejder til barselsvikariat

Vi søger en medarbejder til Fodlænkeafdelingen i København med tiltrædelse den 1. juni 2021 eller snarest muligt derefter.

Det drejer et barselvikariat på 6 mdr. med mulighed for forlængelse.

Fodlænkeafdelingen
Fodlænkeafdelingen er en afdeling i KiF København, der arbejder med afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke. Vi træffer afgørelse om, iværksætter og løslader fra afsoning døgnet rundt. Der udarbejdes egnethedsvurderinger og føres tilsyn med knap 100 afsonere. Alt sammen inden for Kriminalforsorgens vision om at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet.

Der er 21 medarbejdere i Fodlænkeafdelingen med baggrund som socialrådgivere, fængselsbetjente og administrative medarbejdere.

Man har forskellige vagter døgnet rundt og i weekenden, hvilket bliver planlagt efter en tjenesteplan, hvor alle forventes at byde ind på de forskellige vagttyper, og der derefter forhandles om de enkelte vagter.

Man kan forvente at have hovedparten af sine vagter i dagtimerne i hverdagen. Derudover en del aftenvagter samt 2-4 nattevagter om måneden, hvor man står til rådighed hjemmefra.

De forskellige vagttyper indeholder forskelligt arbejdsindhold, og som medarbejder i Fodlænkeafdelingen forventes man at kunne alle aspekter af afdelingens mange arbejdsopgaver.

Denne brede opgaveløsning kræver en vis oplæringsperiode, og man skal være indstillet på at være under oplæring i en måned. Efterfølgende vil mængden af ansvar blive øget i det omfang det skønnes fornuftigt.

Forventninger til ansøgeren
Du er enten uddannet socialrådgiver eller kontorassistent.

Du har gerne kendskab til Kriminalforsorgen og er en rutineret bruger af Kriminalforsorgens Klientsystem.

Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt, og er vant til at dokumentere din sagsbehandling.

  • Du formulerer dig godt både skriftligt og mundtligt.
  • Du har flair og evner for sagsbehandling.
  • Du har erfaring med og kan lide at arbejde med mennesker, og du evner at samarbejde med klienter, kollegaer og ledelse på en professionel og faglig kompetent måde.
  • Du udviser overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer og er samtidig fleksibel og anerkendende over for andres situation.
  • Du evner at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Du har kørekort og er indstillet på en del kørsel i tjenestebil i arbejdstiden.
  • Du er indstillet på, at dine vagter placeres alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet.
Om KiF København
KiF København er en del af Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne og har ca. 75 medarbejdere.
Fodlænkeafdelingen er en del af KiF København.

KiF København ligger i forbindelse med Områdekontor Hovedstaden og Ungekriminalforsorgen, og har adresse Kristineberg 4, 2100 København Ø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst og organisationsaftale samt principperne om Ny Løn.

Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, som placeres alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Søg stillingen
Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen”.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 9. april 2021.

Hvis du er tjenestemand skal du endvidere indhente og uploade bedømmelsesskema, indsendelsesfristen følger ansøgningsfristen.

Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 15 og 16 2021.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

For yderligere information
Yderligere oplysninger vedr. stillingen kan ske ved henvendelse til enhedsleder Martin Ahner på telefon 72 55 67 37.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.




ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.