Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kulturformidler til de yngste

Er du vild med at lege, vild med at omsætte viden og komplekse ideer til de yngste målgrupper og vild med at prøve nyt, så læs videre.

Om jobbet

I de kommende fire år sætter Vejle Bibliotekerne ekstra fokus på de yngste og deres familier. Vi har i forvejen mange gode initiativer til målgruppen, men vi vil gerne blive endnu skarpere på området, så vi bliver et fyrtårn i arbejdet med uformel leg og læring til de 2-12 årige - og vi mener det: vi vil kunne ses på landkortet!

Tiltrædelse 1. januar 2021 

Vi forventer af dig

Derfor har vi brug for nye kolleger, der kan være med til at løfte opgaven sammen med os. Har du lyst til at tage med på turen, så skal du kunne nikke til følgende:

  • Du har erfaring fra kulturlivet og fra arbejde med målgruppen
  • Du kan se en masse muligheder i hvordan biblioteket spiller en rolle for de yngste borgere
  • Du arbejder lige godt inde på vores matrikler såvel som ude i marken
  • Du kan arbejde systematisk, og du har styr på opgaverne.
  • Du kan skabe netværk og se muligheder i andres gode ideer.
  • Du er nysgerrig og ambitiøs, og ikke bange for at vise det.

Din faglige baggrund er ikke afgørende, men det er bestemt en fordel, hvis du kommer med (dokumenteret) erfaring fra biblioteksverden, og meget gerne kan vise os at du har arbejdet kreativt med at omsætte litteraturen til leg, læring og tilbud, som henvender sig til de yngste og gerne til deres nærmeste voksne. Du skal ikke være bange for at arbejde med komplekse emner, der skal omsættes i øjenhøjde, og det er bestemt en fordel, hvis du kan tænke med, når vi dykker ned i arbejdet omkring 21st century skills og STE(A)M aktiviteter. 

Vi tilbyder dig

Vejle kommune er en ambitiøs kommune, hvor der er højt til loftet, og hvor man gerne skubber på markante udviklingsdagsordner. Vejle Bibliotekerne hænger sammen med bl.a. Vejlemuseerne, musikskolen, idræt og forebyggelse og meget andet i Kultur og Sundhedsforvaltningen. Et væsentligt pejlemærke for os er, at vi tænker og samarbejder på tværs af områderne, og sammen sætter nye skibe i søen. 

Ansættelsesvilkår

Jobbet er på 37 timer og en evt. lønforhandling vil ske sammen med den relevante forhandlende organisation.   

Om os

Vejle Bibliotekerne er et af seks centralbiblioteker i Danmark, det betyder bl.a., at vi arbejder ind i den nationale udviklingsdagsorden som staten sætter for kulturområdet. Det betyder også, at vi hver dag skal turde gå forrest med ideer og tiltag, og det skal du være med til. Vi er en arbejdsplads med 75 ansatte, vi har fem matrikler i Vejle Kommune og så har vi en bus, der kører kommunen tynd, hver uge. Hvert år byder vi mere end 500.000 gæster indenfor, og vi møder dem alle i øjenhøjde. Det forventer vi også, at du kan. 

Link til egen hjemmeside 

Du kan læse mere om os på www.vejlebib.dk  

Ansøgningsfrist

Er den 13. november 2020 og vi afholder samtaler den 17. november 2020.

Børneattest

Vi indhenter altid børneattest i forbindelse med ansættelser.   

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.